Kontakt

Syddansk Universitet

Adresse
Søndre Stationsvej 28
4200
Slagelse
Danmark
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Syddansk Universitet

Syddansk Universitet

|
Vestsjælland
|
Indrykket 16-09-2019

Lektorat i organisationskommunikation

Ved Institut for Sprog og Kommunikation er en stilling som lektor i organisationskommunikation ledig til besættelse pr. 1. februar 2020 eller snarest derefter med tjenestested ved SDUs campus i Slagelse.

 

Kvalifikationsniveauet for lektorer skal svare til det niveau, der kan opnås på grundlag af ansættelse som adjunkt, men vil også kunne opnås på anden måde.

 

Det forudsættes, at ansøgere har dokumenteret relevant videnskabelig produktion på internationalt niveau såvel som dokumenterede, relevante undervisningsmæssige kvalifikationer. Ansøgere skal vedlægge vurdering af undervisningsmæssige kvalifikationer.

 

Ansøgere skal kunne dokumentere forskning inden for organisationsstudier, med særligt henblik på at udvikle instituttets forskning inden for et eller flere af følgende områder: human ressource, web kommunikation, og marketing kommunikation.

Ansøgere med en generel forskningsprofil inden for organisationsstudier vil også komme i betragtning.

 

Der lægges vægt på, at ansøgere aktivt vil kunne indgå i et eller flere af instituttets forskningsmiljøer, og ansøgere skal gøre rede for, hvordan de vil kunne bidrage til udviklingen af instituttets undervisnings og forskningsprofil i Slagelse. Flere oplysninger om Instituttets forskning kan findes her: https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/isk/forskning.

 

Den foretrukne ansøger vil skulle undervise og vejlede studerende på alle niveauer af de humanistiske uddannelser i international virksomhedskommunikation på SDUs campusser i Slagelse og Odense. Undervisning foregår på dansk og engelsk og ansøgere skulle kunne dokumentere relevant erfaring med at undervise på begge sprog.

 

Det forventes, at den fortrukne ansøger deltager i ansøgninger om eksterne midler og indgår i administrative råd og nævn samt samarbejde med eksterne parter.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til institutleder Sharon Millar, tlf. 65502127, email smillar@sdu.dk

 

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold mv.

 

Ansættelse finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC, Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten 2019

Såfremt ansøgeren ikke har dokumenteret undervisningserfaring svarende til adjunktniveau sker ansættelsen på prøve i 1 år.

 

Det gælder for alle stillinger, at de skal kunne dække undervisningsrekvisition fra beslægtede områder herunder tværfaglige undervisningsaktiviteter og cand. negot-uddannelserne.

 

Ansøgningen skal indeholde:

 

  • Ansøgning

  • CV

  • Eksamensbeviser

  • Undervisningsportefølje

  • Publikationsliste med angivelse af de publikationer der vedhæftes

  • Op til 6 af de mest relevante værker. Der vedhæftes en pdf-fil for hver enkelt publikation. Hvis der er medforfattere til en publikation, skal der vedlægges medforfattererklæring som en del af den pågældende pdf-fil

 

Ansøgning og alle bilag skal være på dansk, engelsk eller et af de skandinaviske sprog. Kopi af originale eksamensbeviser bedes medsendt.

Ved ansøgning om lektorat skal vedhæftes undervisningsportfølje som dokumentation for undervisnings- og vejledningsmæssige kvalifikationer.

 

Du bedes venligst være opmærksom på, at vi kun modtager pdf-filer og ikke zip-filer, jpg eller andre billedfiler. Den enkelte fil må ikke være over 10 MB. Såfremt du har mere end en fil til hvert felt, skal du kombinere pdf-filerne til en samlet fil inden du uploader, da hvert enkelt felt kun kan håndtere en fil. Alle pdf-filer skal være ulåste og tillade binding og må ikke være password beskyttede.

 

Ansøgningen vil blive bedømt af et sagkyndigt udvalg. Når bedømmelsesudvalget har afgivet sin vurdering, modtager ansøgeren den del af evalueringen, der vedrører ham/hende. Materialet vil herefter blive videresendt til institutlederen, som skal samle et ansættelsesudvalg.

Der vil som led i den samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer kunne indgå en samtale.

 

Hvis ansøgningen ikke indeholder det påkrævede materiale, kan Fakultetet afvise ansøgningen uden yderligere varsel. Ansøgninger modtaget efter deadline vil ikke blive vurderet.

 

Bedømmelsesudvalget har mulighed for at shortliste ansøgere, hvorfor ikke-shortlistede ansøgere ikke vil modtage en bedømmelse.

 

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online", og Fakultetet forventer, at ansøgere har læst "Vejledning for ansøgere", inden der søges.

 

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Praktisk information
Oprettet:
16-09-2019
Udløber:
01-10-2019
Kviknummer:
LJA-75661577
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning