Kontakt

Administration + Efter- og videreuddannelser

Adresse
Humletorvet 3
1799
København V
Telefon 23733306
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Administration + Efter- og videreuddannelser

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 09-08-2019

Barselsvikar til administrativ stilling ved Institut for Socialrådgiveruddannelse

Har du lyst til at arbejde med komplekse administrative opgaver, som kræver systematik, overblik og struktur i samarbejde med mange forskellige aktører på tværs af en stor uddannelsesorganisation? Har du erfaring med administrative driftsopgaver inden for områderne personale, økonomi og kommunikation i en offentligt styret organisation? Så er denne stilling måske noget for dig.

På Institut for Socialrådgiveruddannelse optager vi årligt 500 studerende på socialrådgiveruddannelsen. Samtidig gennemfører vi mange forsknings- og udviklingsaktiviteter på det socialfaglige område. Vi er en del af Københavns Professionshøjskole som blev etableret i 2018, og arbejder løbende på at få alle vores nye arbejdsgange på plads i den nye organisation.

Om jobbet
Vi er cirka 90 medarbejdere på instituttet, heraf 3 uddannelsesledere og 1 institutchef. Du vil blive en del af vores lokale administration, hvor vi er en håndfuld kolleger, der sikrer en professionel drift af alle instituttets aktiviteter. En væsentlig del af din opgaveportefølje vil være betjening af institutchefen og den øvrige ledelse, samt underviserne på instituttet. Samtidig skal du bidrage aktivt til opgavevaretagelsen i forbindelse med øvrige administrative opgaver, hvilket kan indebære både store og små opgaver, og at du til tider skal holde mange bolde i luften på samme tid.

I efteråret står vi foran implementering af et nyt sags- og dokumenthåndteringssystem, som skal rulles ud på instituttet. Samtidig er vi i gang med at udforme en ny drevstruktur og skal i gang med at lave indhold til KPs nye intranet og studienet. Disse opgaver vil du blive tovholder på.

Dine opgaver vil derudover være:

  • Administrative opgaver i forbindelse med ansættelser, lønforhandlinger m.v. i samarbejde med vores centrale HR-afdeling
  • Sekretariatsbetjening af udvalg, herunder udarbejdelse af dagsorden, notater og referater
  • Daglige økonomiopgaver, herunder fakturamodtagelse og lokal support til kolleger i administrative systemer i forbindelse med indkøb og udlæg (IndFak, RejsUd m.v.)
  • Koordinering af timelønnet undervisning i samarbejde med undervisere og skemalæggere, herunder udbetaling af løn til gæste- og timelærere
  • Understøttelse af ledelsen i forbindelse med arbejdstidsregistrering for undervisere og studentermedhjælpere (i mTime)
  • Redaktør på instituttets månedlige nyhedsbrev
  • Tovholder på planlægning og afvikling af diverse faglige og sociale arrangementer samarbejde med den øvrige administrative stab internt i instituttet og på tværs af KP.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse eller professionsbachelor i offentlig administration, og er du nyuddannet, vil du også komme i betragtning til stillingen.

Vi søger en profil, der:

  • er systematisk og har en veludviklet koordinerings- og prioriteringsevne
  • er fleksibel, serviceminded, god til at samarbejde og kan danne relationer
  • arbejder selvstændigt og kan aflæse og tage initiativ til supporteringsbehov, og som generelt er opsøgende i sin arbejdsform
  • er lærenem ift. at betjene nye it-systemer, har kendskab til Office-pakken og gerne erfaring i brug af statens administrative it-systemer (HR Manager, Indfak, RejsUd, mTime)
  • formulerer sig godt på dansk, er stærk i korrektur på dokumenter og oplæg og har et godt blik for formidling, fx i nyhedsbreve og på intranet.
Vi kan tilbyde
Et spændende og varieret arbejde på et levende institut med en bred portefølje inden for grunduddannelse og forskning / udvikling i socialt arbejde. Jobbet har en central funktion i en stor dynamisk organisation med mange gode kolleger, hvor opgaverne er vekslende med selvstændigt ansvar for løsning og prioritering. Du bliver en del af et velfungerende administrativt team med et rigtigt godt arbejdsklima. Vi har en uformel omgangstone og samarbejder ofte om løsningen af opgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i et barselsvikariat på ca. 1 år og med tiltrædelse den 1. oktober 2019. Ansættelsen er på 37 timer ugentligt.

Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation, med mulighed for at forhandle tillæg efter principperne for Ny Løn.

Arbejdspladsen er beliggende på Kronprinsesse Sofies vej 35, 2000 Frederiksberg.

Vil du vide mere?
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

Læs mere om visionen og ambitionen for Københavns Professionshøjskole og om vores strategiwww.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Stine Vinten-Johansen, tlf. 5163 2659 eller chefkonsulent Henrik Jørgensen, tlf. 5138 0463.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via ansøgerknappen senest den 22. august 2019.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 35.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.

Praktisk information
Oprettet:
09-08-2019
Udløber:
22-08-2019
Kviknummer:
LJA-74741241
Jobtype:
Fuldtid
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Administration