Kontakt

Roskilde Universitet

Adresse
Universitetsvej 1
4000
Roskilde
Danmark
Telefon 4674 2000
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Roskilde Universitet

Roskilde Universitet

|
Midtsjælland
|
Indrykket 01-07-2019

Konsulent med fokus på digitalt understøttet læring til Roskilde Universitet

Baggrund

Roskilde Universitet (RUC) er ambitiøs i forhold til digital understøttet læring. Det er samtidigt unikt, at vi på RUC har en fælles pædagogisk model, hvor problemorienteret projektlæring (PPL) er det bærende princip, der knytter fremragende forskning og uddannelse sammen. Vi skal bruge digitale værktøjer til både at understøtte og udvikle PPL, og søger en medarbejder som både interesserer sig for den daglige brug af RUCs eksisterende læringsteknologier, og være med til at inspirere underviserne til at afprøve og gribe nye teknologier. Denne stilling er dermed en enestående mulighed for dig, der gerne vil arbejde på et innovativt universitet, hvor du er med til at skabe rammerne for fremragende læring og uddannelse.

 

Om jobbet

Du vil indgå som en del af Enheden for Akademisk Efteruddannelse (EAE), som forestår efteruddannelse af Roskilde Universitets videnskabelige medarbejdere indenfor universitetspædagogik, forskning- og studieledelse, samt forskning og forskningsformidling. EAEs medarbejdere består både af konsulenter og forskere. Vi udvikler og tilbyder kurser, seminarer og workshops, samt konsulentbistand til fagmiljøer og individer. Vi understøtter og deltager i kvalitetsarbejdet og i udviklingsprojekter, og foretager undersøgelser på vegne af universitetet. Du vil herudover samarbejde med det faglige miljø omkring Center for Virtuelle Læringsteknologier.

 

Størstedelen af dine opgaver vil falde indenfor de følgende områder:

  • Uddannelse af undervisere i brugen af digitale teknologier til understøttelse af læring bl.a. igennem planlægning og afholdelse af workshops, kurser og netværksaktiviteter

  • Pædagogisk sparring med undervisere om design og udførelse af digitale læringsaktiviteter i primært læringsplatformen, Moodle, samarbejdsværktøjerne i Office 365/Teams, Kaltura til undervisningsvideoer og peer-feedback med Peergrade.io. Du kommer også til løbende at afprøve og evaluere nye læringsteknologier

  • Konsultation i forbindelse kvalitets- og udviklingsarbejde der omfatter digitalt understøttet læring, herunder både e-læring og blended learning

 

Øvrige opgaver vil bl.a. kunne omfatte:

  • Afholdelse af andre pædagogiske kurser for universitetets undervisergrupper sammen med dine kollegaer i EAE

  • Afholdelse af udbud i digitalt understøttet forskning og forskningsformidling i samarbejde med kollegaer i EAE og andre enheder på universitetet

  • Produktion af undervisningsvideoer i samarbejde med afdelingens studentermedhjælp

 

Dit arbejdsområde vil på den måde spænde over både det pædagogiske og det teknologiske felt og have et særligt fokus på samspillet mellem de to. Det forventes at du etablerer et produktivt samarbejde med RUC Digital der varetager Roskilde Universitets drift, udvikling og support af IT-systemer og udstyr, der understøtter forskning og undervisning, samt indgår i samarbejdet om udviklingen og implementeringen af Roskilde Universitets digitaliseringsstrategi. Det forventes, at du som en naturlig del af din opgaveløsning løbende holder dig orienteret om udviklingen inden for området gennem bl.a. deltagelse i faglige konferencer og eksterne netværk, med henblik på at bidrage til den fortsatte kvalificering af EAEs arbejde samt RUCs innovative profil.

 

Kvalifikationer/kompetencer

Vi søger en medarbejder, der har en bred viden om og nysgerrighed på pædagogik, didaktik og digitalt understøttet læring. Det vil være en fordel, hvis du også har særlig viden om og/eller interesse for problemorienteret projektlæring og kollaborativ læring, da disse står centralt på Roskilde Universitet.

 

Vi forventer specifikt, at du allerede har eller er motiveret for at få:

  • erfaring med at undervise i brugen af læringsteknologier herunder læringsplatforme, dvs. Learning Management Systemer (LMS)

  • indsigt i og erfaring med læringsorienteret brug af digitale læringsværktøjer og design af digitale læringsaktiviteter

  • erfaringer med at omsætte undervisningsbehov til konkrete meningsgivende digitalt understøttede løsninger i undervisningen

  • indsigt i pædagogisk udviklingsarbejde

  • erfaring med eller flair for konsulentarbejde, herunder at anerkende andres ønsker, behov og ideer og samtidig give dem inspiration og konstruktivt modspil

  • en akademisk uddannelse

  • gode engelskkundskaber, såvel mundtligt som skriftligt

 

Vi forventer desuden, at du arbejder proaktivt, struktureret, selvstændigt og engageret. Du er god til at samarbejde, og befinder dig godt i en organisation under konstant udvikling. Du er god til at sætte i gang og følge op, og du kommunikerer klart både på skrift og i tale.

 

Vi tilbyder:

  • Et inspirerende fagligt miljø med en bred vifte af samarbejdsrelationer

  • Et uformelt arbejdsklima med plads til gode ideer og input

  • Mulighed for at præge dit arbejdsområde ud fra dine kompetencer og interesser

  • Løbende kompetenceudvikling

  • Fleksible arbejdsvilkår

 

Du vil indgå i EAEs faste kerne af medarbejdere, der fungerer i et tæt og dynamisk samarbejde med RUC-undervisere om udviklingsprojekter og undervisning inden for pædagogik og didaktik. Vores ambition er at levere arbejde af den højeste kvalitet, og at hjælpe og inspirere undervisere der hvor de har behov.

 

Mere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til leder af EAE Eva Bendix Petersen på tlf. 4674 2536, evabp@ruc.dk. Du kan læse mere om EAE på https://intra.ruc.dk/for-ansatte/service-til-ansatte/eae/  og om RUC på www.ruc.dk.

 

Ansættelsesvilkår

Der er tale om en ansættelse på fuldtid, 37 timer pr. uge, med reference til leder af EAE, Eva Bendix Petersen.

 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for akademikere i staten. Der er mulighed for at forhandle tillæg. Vi ser gerne, at du kan begynde d. 1. oktober 2019 eller snarest derefter.

 

Ansøgning 

Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

 

Ansøgningen skal indeholde: 

1. Motiveret ansøgning 

2. CV

3. Et undervisningsportfolio 

4. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er 18. august 2019.

 

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning. 

Samtaler afholdes 23. august 2019.

 

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.


Praktisk information
Oprettet:
01-07-2019
Udløber:
18-08-2019
Kviknummer:
LJA-74286380
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning,
IT og web,
Konsulent og rådgivning