Kontakt

Faaborg-Midtfyn Kommune

Adresse
Lindevej 5
5750
Ringe
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Faaborg-Midtfyn Kommune

|
Fyn
|
Indrykket 21-06-2019

Studentermedhjælper til it, data og analyse

Studentermedhjælper til it, data og analyse

Socialtilsyn Syd søger en alsidig studentermedhjælper

  • Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden til praktisk opgaveløsning inden for en bred vifte af IT, analyseopgaver og support til konsulenter?
  • Arbejder du struktureret, selvstændigt og målrettet med stillede opgaver?
  • Ønsker du at være en del af en organisation, som forventer, at du tager medansvar for fælles praksis?
Så kan du meget vel være Socialtilsyn Syds kommende Studentermedhjælper.

I dagligdagen lægger vi vægt på let adgang til ledelse og kollegaer i alle funktioner - dette med henblik på organisatorisk læring og fælles praksis. Som myndighed insisterer vi på, at vi til enhver tid er ansvarlige inden for det grundlag, vi agerer på, og over for de sociale tilbud og plejefamilier, vi godkender og fører tilsyn med.

Du vil blive en del af et tværfagligt sekretariat, som målrettet understøtter, at organisationen til enhver tid har de bedst mulige betingelser for at optræde professionelt udadtil - og rationelt og ensartet indadtil.

Om stillingen:
Dit nye skrivebord står klar i Ringe, hvor vi har brug for dig til både at hjælpe vores data- og analyseansvarlige samt at bistå med vedligeholdelse og support i vores fagsystem(er).

Opgaverne består bl.a. af:
         At hjælpe med at understøtte organisationen med analyseopgaver
         At understøtte og supportere vores ledelsesinformation
         At bistå med support til vores brugere af fagsystem
         Forskellige administrative ad hoc opgaver

I en stilling som studentermedhjælper ved Socialtilsyn Syd får du mulighed for at være med til at videreudvikle Socialtilsyn Syd som ansvarlig myndighed, professionelt tilsyn og moderne arbejdsplads. 
 
Vi tilbyder gode arbejdsvilkår og fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder også i eksamensperioder.

Om dig forstiller vi os, at du:
  • Er studerende på relevant studie som cand.it/merc./oecoen./mat. eller lign. og har 2 3 år tilbage af dit studie
  • Har et analytisk mind-set
  • Besidder et godt overblik samt har en stærk forståelse for IT-systemer
  • Kan kommunikere viden og resultater til brugere med anden faglig baggrund
Som person er du fleksibel og omstillingsparat til at løse varierende arbejdsopgaver samt god til at arbejde selvstændigt og i teams. Med dit gode humør og din positive indstilling til dine kolleger, vores interessenter og opgaver, får du fulgt op og afsluttet arbejdsopgaverne.

Om Socialtilsyn Syd: 
Socialtilsyn Syd er beliggende i Ringe, som er beliggende 5 min. fra togstationen. Du kan derfor komme fra Odense til arbejdspladsen i Ringe på under en halv time.
 
Socialtilsyn Syd er ét af fem selvstændige socialtilsyn, som 1. januar 2014 fik myndighedskompetencen til at godkende og føre tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier inden for Region Syddanmark og Frederiksberg Kommunes geografiske område. Hovedopgaven er således veldefineret i lov om socialtilsyn, og udover at føre kontrol med og understøtte udviklingen i de sociale tilbud skal socialtilsynet også påse, at der ikke sker misbrug af offentlige midler.
 
Ansættelsesvilkår
Vi har brug for dig 2-3 dage i ugen. Arbejdstiden er 10-15 timer/ugen, men vi er fleksible og tager naturligvis hensyn til dit studie.
 
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Socialtilsyn Syd indhenter børne- og straffeattest forud for en eventuel ansættelse. 
 
Tiltrædelse

Pr. 15. juli. I perioden 15. juli til 1. september ser vi gerne, at du kan arbejde flere timer af hensyn til oplæring inden semesterstart.
 
Yderligere oplysninger
Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til Data- og analysekonsulent Kristian Westengaard Jørgensen på telefon 7253 1961.
 
Ansøgning
Søg stillingen på www.faaborgmidtfyn.dk
Upload din ansøgning med CV, eksamenspapirer og relevante bilag. Ansøgningsfristen er mandag d. 1. juli kl. 8.00.
 
Ansøgere, der indkaldes til samtale, får besked tirsdag den 2. juli og samtaler forventes afholdt torsdag d. 4. juli.
 

Praktisk information
Oprettet:
21-06-2019
Udløber:
01-07-2019
Kviknummer:
LJA-74174248
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Administration