Kontakt

Statens Naturhistoriske Museum

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 10-05-2019

PA for museumsdirektøren på Statens Naturhistoriske Museum

Statens Naturhistoriske Museum ved Biologisk Institut, Københavns Universitet er i en markant udvikling, og for at understøtte museets direktør i udviklingsprocessen søger vi en PA for direktøren. Stillingen er organisatorisk placeret i Museumssekretariatet. Ud over et meget tæt samarbejde med direktøren kommer PAen til at arbejde sammen med kollegaer i sekretariatet og på museet som helhed i en travl hverdag med meget forskelligartede opgaver.

Der er tale om en midlertidig AC-stilling, der udløber ultimo 2021. Der kan eventuelt blive mulighed for forlængelse.

Om os

Som Danmarks nationalmuseum for naturhistorien er det visionen for Statens Naturhistoriske Museum at styrke forbindelsen mellem mennesker og natur. Vi vil inspirere, engagere og give alle mulighed for at nyde, forstå og passe på naturens mangfoldighed. I de kommende år bygger vi et stort nyt museum for naturhistorien. Den nye museumsbygning får beliggenhed i Botanisk Have i hjertet af København og vil rumme nye udstillinger, enestående videnskabelige samlinger, og state-of-the art faciliteter til forskning, undervisning og formidling, der skal bringe øget samfundsværdi og styrke den enkeltes grundlag for at træffe videnbaserede beslutninger i hverdagen.

Det er vores ambition i løbet af de næste fem år at ændre opfattelsen og brugen af naturhistoriske museer og herigennem styrke forbindelsen mellem mennesker og natur.

Om stillingen

Stillingen som PA for museumsdirektøren omfatter understøttelse af museumsdirektøren i følgende opgaver:

  • opgaver i forbindelse med det nye museumsbyggeri med særligt fokus på udstillingsarbejdet
  • praktiske og administrative opgaver ved bl.a. at sikre planlægning, hurtig sagsbehandling, opsamling og koordination fra møder inklusive opfølgning på de trufne beslutninger, så de føres ud i livet
  • fundraising
  • referater, præsentationer, foredrag, og anden kommunikation
  • medvirke i implementering af strategiske mål og optimering af ressourceforbrug
  • koordinering og udvikling af museumsfaglige opgaver med eksterne parter, herunder f.eks. sammenslutningen af danske naturhistoriske museer, G12-gruppen (internationalt samarbejde mellem 12 store naturhistoriske museer), DISSCO (EU-samarbejde om naturhistoriske samlinger) og andre samarbejdspartnere og projekter
  • involvering af eksterne samarbejdspartnere hhv. interne ledere og medarbejdere på de rigtige tidspunkter

 

Arbejdet vil foregå i tæt koordination med direktionssekretæren.

Om dig:

  • Har solid erfaring som PA for en topleder og/eller erfaring fra en sekretariatsfunktion i en større organisation, herunder erfaring med koordinering og kvalitetssikring af møder i et dynamisk miljø med højt tempo
  • Har vist at du er en effektiv problemløser, der både er aktiv og opsøgende i at få tænkt nyt og effektivt og samtidig i stand til at navigere i følsomme sager i topledelsen af en stor institution.
  • Har et godt kendskab til museumssektoren, et bredt kendskab til kultursektoren, og er en god netværker, så du kan være med til at strukturere omgangen med interessenter og planlægge aktiviteter og møder
  • Er serviceminded og skarp, griber aktivt store og små bolde, og trives med at være igangsætter og problemknuser
  • Er kendt for at skabe positive relationer og god stemning omkring dig og for at kunne begå dig i en organisation med mange fagligheder og en bred berøringsflade
  • Har en god dømmekraft og stor integritet
  • Er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale

 

Derudover har du en relevant kandidatuddannelse, og minimum 4-5 års erhvervserfaring efter endt uddannelse.

Løn og ansættelsesforhold 

Ansættelsen sker som AC medarbejder i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. og udgør for tiden mellem kr. 25.552,08 og 31.135,75 om måneden.

Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. 

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. 

Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget)

Ansøgningsfrist 

Deadline for ansøgning er søndag d. 26 maj kl. 23:59.

Tiltrædelse 15. august eller snarest derefter.  

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 25 og 26.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål  

Spørgsmål til stillingen kan rettes til museumsdirektør Peter C Kjærgaard, email: kjaergaard@snm.ku.dk   (emne: PA).

Statens Naturvidenskabelig Museum er en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet SCIENCE i kort form. Fakultetet er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 11 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på http://www.science.ku.dk/Københavnsuniversitet

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Praktisk information
Oprettet:
10-05-2019
Udløber:
26-05-2019
Kviknummer:
LJA-73240768
Jobtype:
Fuldtid
Kontrakt/Projekt
Arbejdsområde:
Administration,
Kommunikation og medier,
Kultur