Kontakt

Grønlands Selvstyre - Serviceafdelingen

Adresse
Aqqusinersuaq 5
3900
Nuuk
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Grønlands Selvstyre - Serviceafdelingen

Grønlands Selvstyre - Serviceafdelingen

|
Nuuk
|
Indrykket 17-04-2019

Brænder du for ledelse og sund kost ønsker du at være en del af en succes? Så søger Selvstyrets kantine TAMU en kantineleder.

Brænder du for ledelse og sund kost ønsker du at være en del af en succes? Så søger Selvstyrets kantine TAMU en kantineleder.

Har du lyst til at lave sund mad og være med til at videreudvikle Selvstyrets kantine? Så søger vi en dygtig kantineleder med tiltrædelse snarest og senest den 1. juni.

Om jobbet:

Vi søger en dygtig kantineleder som både kan tage ledelsesansvar og deltage i produktionen af mad til ca. 150 personer.

I Selvstyrets Kantine arbejder vi hver dag med at servere mad af høj kvalitet samt gode varierede oplevelser for kantinens brugere. Dette sikres gennem smagfulde og appetitvækkende måltider, der tilskynder det sunde valg. Måltiderne er frisklavede af råvarer af ernæringsmæssig høj kvalitet og i sæson. Produktionen er miljøansvarlig med fokus på nedbringelse af madspild og anvendelse af grønlandske råvarer.

Som kantineleder vil du blive en afgørende del af dette arbejde, hvor du vil få ansvar for personaleledelse, planlægning af menuerne, produktionen, økonomi mm, der er således tale om et alsidigt arbejde med en høj grad af ansvar.

Dine opgaver er at:

  • Inspirere fagligt, udvikle og lede fem medarbejdere og to elever.
  • Levere lækker og varieret mad til morgenmads- og frokostbuffet samt forplejning til møder, arrangementer mm.
  • Sikre stabil drift.
  • Menuplanlægning, indkøb, lagerstyring og dialog med kunder og leverandører.
  • Styre kantinens økonomi og løse administrative opgaver
  • Deltage i madproduktionen.
  • Sikre et sundt, sikkert og godt arbejdsmiljø.
  • Holder højt hygiejneniveau.
  • Sikre daglig udførsel af egenkontrol iht. lovgivningen.

 

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med arbejde som køkkenchef eller kantineledelse, samt kan varetage både den kolde og varme funktion på et højt niveau.
  • Har økonomisk forståelse, og kan sikre en god økonomi- og lagerstyring.
  • Har relevant faglig uddannelse inden for gastronomi.
  • Kan deltage i hele produktionen.
  • Er god til at kommunikere med både medarbejdere og kunder.
  • Har en ledelsesstil, hvor du lytter til og engagerer medarbejderne.
  • Kan træffe beslutninger.
  • Har styr på både arbejdsmiljø og køkkenhygiejne.

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og ansvarsfuldt job
  • At blive en del af et kreativt team med fokus på gensidig feedback og kort vej fra idé til handling
  • Et harmonisk arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden, og hvor den enkeltes trivsel sættes højt
  • Et nyt og spændende arbejdsmiljø
  • At blive en del af en succes
  • Arbejdstid på 40 timer om ugen samt fri aften- og weekend.
  • Du vil indgå i et team på fem medarbejdere og to elever
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 

Om kantinen:

Kantinen, TAMU, er forbeholdt Selvstyrets personale, samt ansatte hos Rigspolitiet og Rigsombudet, og servicerer dagligt 150 brugere.  Kantinen blevet ombygning i 2017 og kører med et nyt spændende sundhedsfremmende buffetkoncept.

TAMU tilbyder alle hverdag morgenmadsbuffet 7.30-10.00 og frokostbuffet 11.30 - 13.30.

TAMU serverer mad af høj kvalitet samt gode varierede oplevelser for kantinens brugere. Dette sikres gennem smagfulde og appetitvækkende måltider, der tilskynder det sunde valg. Måltiderne er frisklavede af råvarer af ernæringsmæssig høj kvalitet og i sæson. Produktionen er miljøansvarlig med fokus på nedbringelse af madspild og anvendelse af grønlandske råvarer.

TAMU har en sund kostpolitik, der tilgodeser brugere med allergener samt gluten- og laktoseintolerance.

Køkkenet blev istandsat i 2017 og udstyret med et køle- og fryserum og moderne faciliteter.

Kantinen uddanner løbende elever og tilbyder også kortere praktikforløb til ledige i samarbejde med Jobcenteret.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at rette henvendelse til Kontorchef Ella Lynge på ely@nanoq.gl eller +299 34 66 65. Generel information om Grønlands Selvstyre kan findes på hjemmesiden www.naalakkersuisut.gl.

Ansøgning mærkes Kantineleder og vedlægges CV, uddannelsesbevis, karakterudskrift samt øvrige relevante bilag.

Ansøgningsfrist er torsdag den 26. maj 2019 Samtaler vil blive afholdt løbende. Stillingen søges via www.naalakkersuisut.gl og under job.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Praktisk information
Oprettet:
17-04-2019
Udløber:
26-05-2019
Kviknummer:
LJA-72624555
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
Ledelse,
Økonomi og regnskab