Kontakt

VejleMuseerne

Adresse
Spinderigade 11E
7100
Vejle
Danmark
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
VejleMuseerne

VejleMuseerne

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 12-02-2019

Daglig leder og underviser til Jernaldermiljøet i Vingsted

Vær med til at gennemføre strategien for Danmarks største jernalderlandsby, hvor vi underviser 4-5000 børn årligt, holder arrangementer for hele familien, laver kurser, gruppearrangementer etc. 

 

Om jobbet 

Jernaldermiljøet i Vingsted er ved at udvikle sig fra udelukkende at være et skoletilbud til både at være et skoletilbud og et sted, der tiltrækker en langt bredere målgruppe. Vi skal øge besøgstallet, værne om vores særkende og skabe unikke oplevelser med historien for et bredere publikum. 

Har du lyst til at være daglig leder og drive Jernaldermiljøet i den beskrevne retning sammen med VejleMuseernes ledelse, medarbejdere og frivillige, så er dette måske noget for dig. 

 

Du har det daglige ansvar for driften af Jernaldermiljøet i Vingsted, hvor du arbejder tæt sammen med fem medarbejdere hele året. Hver medarbejder har nogle fokusopgaver, som du har det samlede ansvar for, og som du koordinerer på tværs. 

Du har desuden ansvaret for at sikre fremdriften i de mange udviklingsopgaver, der bliver arbejdet med. 

Det er dig, der sikrer koordinering af de daglige formidlingsaktiviteter til skoler og øvrige borgere i Jernaldermiljøet i Vingsted, så der er sammenhæng for medarbejderne i opgaverne hen over året. Det sker i tæt samarbejde med dine kollegaer og chef, men det er dig, der lægger brikkerne, så det hænger sammen. 

 

Ledelsesansvaret fylder 50 pct. af jobbet. De øvrige 50 pct. underviser og formidler du sammen med dine kollegaer. Vi forventer, at du kan undervise i et af jernalderlandsbyens værksteder som smed, tømrer eller væver og ligeledes bidrager til undervisning i jernaldermad over bål. 

Undervisning og formidling foregår som rollespil i jernalderdragter og primært udendørs fra midt marts til midt oktober, og det stiller krav til en god fysik, da kroppen er i gang hele dagen. Derudover skal du forvente arbejde på aftener og weekender, da de offentlige arrangementer ligger på tidspunkter, hvor andre mennesker har fri. 

 

Du er en stærk og inspirerende kraft i udviklingen af stedet og er i det daglige arbejde med til at sikre, at strategien udmønter sig i handling, så vi sammen når vores mål. Vi er midt i arbejdet med at koble undervisning og formidling i Jernaldermiljøet med vores store arkæologiske afdeling, så de to kan smitte positivt af på hinanden og udnytte den naturlige sammenhæng, der er mellem udgravningsarbejde, forskning, undervisning og formidling af det levede liv i oldtiden. I det hele taget har vi sat os for at gen-tænke den måde vi arbejder på, og du lander midt i det arbejde. Du er en vigtig medspiller i udviklingsarbejdet, og omend en endnu vigtigere driver af den allerede igangsatte retning. Derfor er dine evner som inddragende og fremdriftssikker projektleder en væsentlig kompetence. 

 

Du er i tæt samarbejde med både kollegaer og ledelse om udvikling, strategi og implementering, og du referer til kommunikations- og formidlingschefen. 

Tiltrædelse 1. maj 2019. 

 

Vi forventer af dig: 

 

  • at du har en relevant faglig eller pædagogisk uddannelse som eksempelvis lærer arkæolog eller håndværker 

  • at du er en dynamisk og erfaren projektleder 

  • at du har solid erfaring med ledelse 

  • at du er en udpræget holdspiller 

  • at du er åben og har lyst til at løfte i flok 

  • at du er en solid samarbejdspartner 

  • at du har pædagogisk undervisningserfaring i praksis 

  • at du har solid erfaring med planlægning og koordinering af arbejdsopgaver 

  • at du er leder på den inddragende måde 

  • at du har indblik i oldtiden 

  • at du har solidt håndelag for praktisk og håndværksmæssigt arbejde 

  • at du er fleksibel vedr. arbejdstid og arbejdsopgaver 

 

 

Og så kan vi ønske os, at du også:

 

  • har erfaring med fondsansøgninger 

  • har blik for sociale medier 

  • ser muligheder i at udbrede kendskabet til og brugen af Jernaldermiljøet i Vingsted 

 

 

Vi tilbyder dig:

 

  • et alsidig og udfordrende job med fokus på daglig ledelse, koordinering, projektstyring, undervisning, formidling og udvikling 

  • en arbejdsplads med plads til initiativ og selvstændighed 

  • et arbejde med faglige, pædagogiske og praktiske udfordringer og oplevelser 

  • tæt kollegialt og tværfagligt samarbejde i en hybrid museumsorganisation med mange forskellige fagligheder 

  • en organisation i udvikling med 10 besøgssteder i Vejle by og ådal 

  • engagerede og professionelle kolleger 

 

 

Ansættelsesvilkår 

Stillingen er en fuldtidsstilling. Den ugentlige arbejdstid kan variere fra uge til uge og fra årstid til årstid. Arbejdet ligger primært på hverdage, men weekendarbejde skal påregnes. 

Stillingen oprettes og aflønnes efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn i forhold til den ansattes faglige og pædagogiske kvalifikationer og erfaringer. 

Arbejdsstedet er primært i Vingsted, men du får også kontorplads i Vejle sammen med kollegaerne fra Jernaldermiljøet og VejleMuseernes arkæologer, så I har en fælles fysisk ramme at udvikle og inspirere hinanden i. 

 

Om os 

VejleMuseerne byder alle velkommen til masser af oplevelser med kant og kraft både i Vejle Ådal og Vejle by. VejleMuseerne er en hybrid organisation, der består af 10 besøgssteder med gratis adgang. Jernaldermiljøet i Vingsted er et af dem. Vi tilbyder noget for alle: Udstillinger, guidede ture, foredrag, et væld af kulturarrangementer for både børn og voksne, kurser, skoleophold, gruppearrangementer m.m. 

Vi arbejder med formidling, indsamling, registrering, bevaring og forskning, og så har vi ansvaret for de arkæologiske udgravninger i Vejle, Hedensted og Fredericia Kommune. 

 

Flere oplysninger 

Flere oplysninger kan fås hos kommunikations- og formidlingschef Rikke Hedman, rikhe@vejle.dk, 23 66 37 23. 

 

Du kan læse mere om os på www.vejlemuseerne.vejle.dk

 

Ansøgningsfrist 

11. marts 2019 

 

Samtaler 

Vi holder ansættelsessamtaler fredag den 15. marts 2019. Evt. igen mandag den 25. marts. 

 

Se mere på https://www.vejle.dk/job/job-hos-os/ledige-job/daglig-leder-og-underviser-til-jernaldermiljoeet-i-vingsted-145705/

Praktisk information
Oprettet:
12-02-2019
Udløber:
11-03-2019
Kviknummer:
LJA-70622729
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning,
Ledelse