Kontakt

Egedal Kommune

Adresse
Dronning Dagmars Vej 200
3650
Ølstykke
Telefon +4572596232
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Egedal Kommune

|
Nordsjælland
|
Indrykket 22-01-2019

Center for Skole og Dagtilbud søger dygtig udviklingskonsulent til barselsvikariat

Vores cand. scient. pol. kollega går på barsel og vi mangler en lige så engageret, nærværende og ambitiøs person, som vi kan låne i ca. 1 år til vores konsulentteam.

Brænder du for børns trivsel, læring og udvikling? Er du en stærk, struktureret analytiker, som formår at tænke i helheder i en politisk styret organisation?

Hvis ja, så er det måske dig, vi søger til vores konsulentteam i Center for Skole og Dagtilbud.

Om os
I Center for Skole og Dagtilbud understøtter vi udvikling på 0-16 års området. Vi er det største fagcenter i Egedal Kommune med 1.500 medarbejdere og 90 ledere fordelt på følgende områder; dagtilbud 0-6 år, folkeskole og SFO, Ung Egedal, Klub Egedal, PPR, den pædagogiske og psykologiske rådgivning samt sundhedstjenesten og tandplejen. 

Vores ambition er at alle børn får de bedste betingelser for at gennemføre en ungdomsuddannelse uanset barnets baggrund og forudsætninger, og vi vil være kendte for at skabe optimale rammer for at børn lærer og trives.

I Center for Skole og Dagtilbud har vi en række indsatser i gang, som du vil blive involveret i. Du kommer til at indgå i vores konsulentteam med 12 dybt engagerede konsulenter, som med flere fagperspektiver samarbejder om at understøtte vores dagtilbud og skoler.  I en uformel tone og med et glimt i øjet arbejder vi med afsæt i nyeste forskning og viden på dagtilbuds- og skoleområdet. 

Som udviklingskonsulent i Center for Skole og Dagtilbud skal du kunne indgå som kompetent holdspiller i den fortsatte udvikling og drift. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og udvikles med udgangspunkt i dine kompetencer i løbet af barselsvikariatet, og du skal være indstillet på at tage fat på både stort og småt.

Om stillingen
I stillingen som udviklingskonsulent indgår følgende opgaver:

    Tovholder for kompetenceudviklingsstrategiplan 2018-21 på folkeskoleområdet.
    Udarbejde analyser, undersøgelser og rapporter. 
    Tovholder for udviklingen af ressourcecentre på skolerne.
    Planlægge, implementere og evaluere udviklingsindsatser på dagtilbuds- og skoleområdet.
    Tovholder for dagsordenen til konsulentmøderne.
    Tovholder for vedligeholdelse af CSDs hjemmeside og Egenettet samt deltager i følgegruppe for udviklingen af kommunens hjemmeside
    Yde politisk betjening af Familieudvalget og Skoleudvalget, herunder udarbejdelse af notater og sagsfremstillinger samt månedlige opdatering af sagslister i tæt samarbejde med fagchefen.

Vi lægger vægt på, at du:

    Er nyuddannet eller har et par års relevant erfaring gerne med dagtilbud, skole og/eller forvaltningspraksis. 
    Kan forholde dig analytisk og reflekterende til den nyeste forskning og viden om skole- og dagtilbudsudvikling.
    Er en stærk koordinator og evner at være et skridt foran processerne.
    Kan skabe engagement og bliver motiveret af at samarbejde med skoler og dagtilbud, rådhusets øvrige centre samt eksterne samarbejdspartnere.
    Insisterer på involvering og kan se helheder i en kompleks og politisk ledet organisation.
    Er en dygtig formidler mundtligt og skriftligt.

Vi forventer at du har en relevant akademisk uddannelse, eksempelvis cand. scient. adm. - cand. scient. pol. eller lign. 

Det vil derudover være en fordel, hvis du har erfaring fra at arbejde i en offentlig organisation.


Vi tilbyder dig:

    En spændende arbejdsplads med en uformel omgangstone.
    Arbejdsplads i lyse lokaler i vores nye rådhus, der ligger 1 minuts gang fra Egedal st. som har togafgang til og fra København ca. hvert 10. minut.
    Mulighed for kantineordning
    Træningsfaciliteter og sundhedsordning.

Stillingen er på 37 timer om ugen og tidsbegrænset til 31. maj 2020. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.  

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagchef Lone Kvist på telefon 72 59 78 46. 

Der er ansøgningsfrist den 18.februar 2019. Vi afholder ansættelsessamtaler den 25.februar 2019. Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2019.
 
Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.
 

Praktisk information
Oprettet:
22-01-2019
Udløber:
18-02-2019
Kviknummer:
LJA-69953297
Jobtype:
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Socialrådgivning