Kontakt

Filadelfia

Adresse
Kolonivej 1
4293
Dianalund

Filadelfia

|
Vestsjælland
|
Indrykket 09-01-2019

Klinisk underviser for fysioterapeutstuderende

Center for Neurorehabilitering Filadelfia søger en klinisk underviser for fysioterapeut-studerende (KUF) pr. 1. marts 2019. Stillingen er på 37 timer/uge.

Stillingen er fortrinsvis i dagvagt, men der indgår en aftenvagt hver 14. dag (kl. 13-21), hvor KUF deltager i supervision af personalet i aftenvagten.

CfN-Filadelfia yder intensiv neurorehabilitering til voksne, som har pådraget sig moderate til svære følger efter hovedtraume, apopleksi eller anden form for hjerneskade. Vore 18 døgnklienter er indskrevet 2-5 måneder. Til opholdet hører en udslusningsproces med hjemmetræning og supervision af personale, som er involveret i et evt. videre forløb.

Såvel tværfaglige som fysioterapeutiske tiltag planlægges i samarbejde med klienten indenfor ICF-rammen. Der arbejdes på såvel kropsniveau i træningslokaler som i funktionelle dagligdags aktiviteter og lystbetonede interesseområder i og uden for huset. Arbejdet tager udgangspunkt i ABC-koncepterne. Videre rehabiliteringsteorier og -metoder integreres, når indikeret.

I CfN-Filadelfia modtages målrettet introduktion til specialet, og der er gode muligheder for at videreudvikle sig både fagligt og personligt gennem sparring med vores meget erfarne fagprofessionelle, som medvirker i de tværfaglige teams (neurologer, neuropsykologer, talepædagoger, socialrådgivere, sygeplejersker/SSA, ergoterapeuter samt fysioterapeuter).

Filadelfia (selvejende non-profit institution), hvorunder CfN-Filadelfia hører, driver såvel en forskningsafdeling som en udviklings- og uddannelsesafdeling, hvor kurser i neurorehabilitering med undervisere fra ind- og udland løbende tilbydes. Endvidere inviterer CfN-Filadelfia regelmæssigt højtkvalificerede eksterne konsulenter til at afholde temadage og yde klinisk supervision.

KUF udfører sine opgaver i tæt samarbejde med de øvrige fysioterapeuter, andet tværfagligt personale samt afdelingsterapeuten.

Arbejdsforhold/rammer for funktionen

  • KUF tilrettelægger selv sit arbejde indenfor den ugentlige arbejdstid i perioder med studerende i praktik. KUF er tilknyttet én klient som primærterapeut.
  • Når KUF ikke varetager opgaver i forbindelse med Klinisk Undervisning, indgår KUF i et fast rehabiliteringsteam.
  • Der er kontor og undervisningslokale til rådighed for KUF og de studerende, hvor der er mulighed for undervisning, vejledning og uforstyrrede samtaler samt mulighed for uforstyrret forberedelse.

Faglige kvalifikationer:

  • Autoriseret fysioterapeut.
  • Mindst to års erfaring som fysioterapeut og mindst ét års erfaring indenfor neurorehabilitering.
  • KUF lever op til bekendtgørelsens anbefalinger for uddannelse af kliniske undervisere eller er indstillet på at gennemføre denne indenfor nærmeste fremtid.
  • IT-kompetencer word/excel og gerne kendskab til sundhedsplatformen.

Personlige kvalifikationer/profil:

  • Selvstændig, problemløsende og med gode samarbejdsevner.
  • Fleksibel og indstillet på tværfaglig samarbejdsstruktur.
  • Kvalitets- og udviklingsbevidst i forhold til fysioterapeutiske interventioner, arbejder klientcentreret og udviser godt håndelag for praksis.
  • Indstillet på løbende ajourføring og udvikling af viden.

Yderligere oplysninger eller aftale om et evt. besøg i afdelingen fås ved henvendelse til ld. Sygeplejerske Lis Petersen, tlf. 58 27 12 64 eller teamkoordinator og fysioterapeut Heide Hartwig tlf. 58 27 12 85 Læs mere om CfN-Filadelfia på internetsiden http://www.filadelfia.dk

Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst. Stillings- og funktionsbeskrivelse ses i opslaget på vores hjemmeside.

Stillingen søges online via http://www.filadelfia.dk.

Ansøgningsfrist er senest den 24/1. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 5 2019.

Praktisk information
Oprettet:
09-01-2019
Udløber:
24-01-2019
Kviknummer:
LJA-69466825
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning