Kontakt

Frederiksberg Kommune

Adresse
Smallegade 1
2000
Frederiksberg
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Frederiksberg Kommune

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 08-01-2019

Sagsbehandler søges til det specialiserede voksenområde (barselsvikariat)

Socialafdelingen i Frederiksberg Kommune søger en barselsvikar til Team for midlertidig indsats i perioden 1. marts 2019 - 31. august 2019.

Har du lyst til at arbejde med målgruppen voksne med særlige behov, herunder socialt udsatte, mennesker med misbrugsproblematikker, psykisk sårbarhed eller sygdom, så er det måske dig, vi har brug for?
 
Vi arbejder efter DHUV-metoden, udreder alle borgere med VUM, og vi har et tæt og godt samarbejde med kommunens bo- og dagtilbud på voksenområdet, borgernes pårørende og en mængde eksterne samarbejdsparter på udsatte- og psykiatriområdet.
 
Dine arbejdsopgaver vil være:

    Rådgivning og vejledning af voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og deres eventuelle pårørende.
    Sagsbehandling indenfor voksenområdet efter Servicelovens bestemmelser for voksne, herunder voksenudredninger og indstillinger til hjælp efter blandt andet 85, 107 og 108.
    Udarbejdelse af afgørelser.
    Udregning af egenbetaling for ophold i botilbud.
    At skabe gode arbejdsrelationer med borgere såvel som bosteder og kontaktpersoner.
    Koordinering af de enkelte sager på tværs af fagprofessionelle.


Du får mulighed for at arbejde selvstændigt og får en fast sagsstamme (ca. 35-45 sager), men vi lægger også vægt på faglig sparring, videndeling og på at hjælpe hinanden i hverdagen. 
 
Vi tilbyder en arbejdsplads, som har fokus på at indgå i et inddragende og virkningsfuldt samarbejde med borgerne. Vi har fokus på effektstyring dvs. virker de indsatser vi laver - størst mulig selvhjulpenhed og rehabilitering af voksne med særlige behov. Ud fra et princip om at yde den mindst indgribende indsats har vi et særligt fokus på at understøtte og bibeholde borgernes kontakt til uddannelse og arbejdsmarked, og på at kunne bibeholde eller opnå en selvstændig tilværelse i egen bolig. Som afdeling lægger vi vægt på, at der er plads til faglig sparring, vidensdeling og til at hjælpe hinanden i hverdagen. Vi har travlt, men har også plads til humor og en god omgangstone. Vi arbejder på Frederiksberg Rådhus centralt i hovedstaden og let adgang til både bud og metro.
 
Vi forestiller os, at du:

    Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant uddannelse
    Har erfaring eller interesse for det specialiserede socialområde for voksne
    Har kendskab til DHUV-metoden og arbejder systematisk med både ansøgnings- og opfølgningssager
    Kan arbejde selvstændigt, men også bede om faglig sparring ved behov
    Kan lide at arbejde i en organisation i konstant udvikling og forandring
    Er serviceorienteret, fleksibel og har et godt humør samt gode samarbejdsevner
    Har lyst til at sætte dit præg og kaste dine ideer ind i den konstante udvikling af en travl socialafdeling.

 
Dine nærmeste kolleger i teamet bliver 9 sagsbehandlere, en socialfaglig konsulent og afdelingschef.
 
Vil du vide mere?
Så er du velkommen til at ringe til faglig konsulent Anja Waldstrøm på tlf. 28 98 31 40
eller socialrådgiver Anna Vang på tlf. 28 98 31 41.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med Socialrådgiverforeningen,
Frederiksberg Kommunal Forening (FKF) eller anden forhandlingsberettiget
organisation. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med flekstidsordning. Løn forhandles
efter principperne om Ny løn.
 
Ansøgning
Ansøgningen sendes via Frederiksberg Kommunes hjemmeside, hvor du bedes ansøge om den ledige stilling fra selve stillingsopslaget. Vedlæg CV og kopi af eksamenspapirer.
 
Ansøgningsfristen er søndag d. 20 januar, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag d. 24. januar.
 
 

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener ca. 105.000 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Praktisk information
Oprettet:
08-01-2019
Udløber:
20-01-2019
Kviknummer:
LJA-69427613
Jobtype:
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Konsulent og rådgivning