Kontakt

Københavns Professionshøjskole

Adresse
Tagensvej 18
2200
København NV
Danmark
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 20-12-2018

Adjunkter og lektorer til Sygeplejerskeuddannelsen

Er du en engageret underviser med lyst og kompetencer til at bidrage til udvikling af sygeplejerskeuddannelse og -profession? Så er du måske én af vores nye adjunkter/lektorer. 

 

Vi har øget optaget til sygeplejerskeuddannelsen og er ved at udvikle en ny fælles studieordning for de to sygeplejerskeuddannelser i vores ny-fusionerede organisation, Københavns Professionshøjskole. Derfor har vi brug for flere undervisere til et antal faste og midlertidige stillinger. Bliver du vores nye kollega, kommer du til at tage del i realiseringen af professionshøjskolens nye strategi Fælles om fremragende undervisning. 

 

Om stillingerne 

Som adjunkt/lektor vil du indgå i et tæt kollegialt samarbejde om planlægning, udvikling og evaluering af undervisnings- og læringsforløb på sygeplejerskeuddannelsen. Afhængig af din kompetenceprofil vil du desuden i forskelligt omfang have opgaver knyttet til tværprofessionelle uddannelsesforløb, efter- og videreuddannelsesaktiviteter samt forsknings- og udviklingsmiljøer.

 

Du kommer både til at undervise større hold og grupper af studerende og give individuel vejledning samt eksaminere. I KP Sygeplejerskeuddannelsen lægger vi bl.a. vægt på: 

 

  • at der stilles høje faglige krav til de studerende inden for de temaer og fagområder, der undervises i 

  • at der løbende tilbydes feedback på de studerendes opgaver, aktiviteter og prøver 

  • at simulationsbaseret undervisning er integrerede elementer i undervisningstilrettelæggelsen

  • at vi sammen kontinuerligt arbejder på at udvikle vores undervisningspraksis for at sikre høj kvalitet.     

 

 

Såvel undervisnings- som forsknings - og udviklingsopgaver sker i tæt tilknytning til professionens praksis, og du kommer derfor også til at samarbejde med kliniske undervisningssteder på Region Hovedstadens hospitaler og psykiatri samt i regionens kommuner. 

 

Din profil 

Vi forventer, at du har en relevant kandidatuddannelse, gerne sygeplejefaglig baggrund og evt. også en ph.d.-grad. Vi søger forskellige faglige profiler, der er stærke på et eller flere af områderne: 

 

  • Klinisk sygepleje 

  • Klinisk lederskab og kvalitetsudvikling i sundhedsfaglig praksis 

  • Simulationsbaseret undervisning på solidt vidensgrundlag 

  • Anvendelse af kvantitative metoder i en sundhedsfaglig kontekst 

  • Innovation og erfaring med sundheds- og velfærdsteknologi i praksis 

  • Anatomi, pato-fysiologi, sygdomslære, farmakologi og medicinhåndtering. 

 

 

Herudover forventer vi, at du: 

  • Har stærke formidlingskompetencer, lyst til at undervise sygeplejestuderende samt undervisningserfaring 

  • Er visionær og engageret med lyst til at undervise, udvikle og evt. forske i tæt kontakt med professionens praksis 

  • Har klinisk erfaring eller solid indsigt i professionspraksis og sundhedsvæsenet 

  • Ser en vigtig opgave i at bidrage til at aktuel forskning kommer i spil i uddannelsen og i professionens praksis 

  • Kan indgå positivt i kollegiale samarbejdsrelationer og arbejdsfælleskaber, men kan også arbejde med høj grad af selvstændighed 

  • Er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver og mængder. 

 

 

Vi kan tilbyde dig: 

 

  • Et spændende og udfordrende uddannelsesmiljø i en stor, dynamisk organisation med mange muligheder og visioner og stærke arbejdsfælleskaber 

  • Mulighed for at præge den fremtidige uddannelse af sygeplejersker 

  • Et veltilrettelagt adjunktforløb og landets mest ambitiøse adjunktuddannelse. 

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Alle stillinger er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse den 1. februar 2018 eller snarest derefter. De midlertidige stillinger vil have en varighed på ca. 11. måneder. 

 

Som adjunkt/lektor vil du blive ansat efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 1065 af 4. juli 2016 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 

 

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, samt deltage i vores ambitiøse adjunktuddannelse. Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse ved en professionshøjskole. 

 

Du ansættes i Sygeplejerskeuddannelsen ved Københavns Professionshøjskole med tilknytning til enten Tagensvej 86, København N, eller Carlsbergvej 4, Hillerød. Hvis adressen er en forudsætning for din ansøgning, bedes dette anført i ansøgningen. 

 

På Københavns Professionshøjskole er vi fælles om fremragende undervisning 

Københavns Professionshøjskole er etableret 1. marts 2018 som en fusion mellem professionshøjskolerne UCC og Metropol. Med en ny strategisk retning Fælles om fremragende undervisning sætter Københavns Professionshøjskole alle sejl til for at styrke undervisningen. Læs mere om vores nye organisation og strategi.

 

Sygeplejerskeuddannelsen er en del af Institut for Sygeplejerske og Ernæringsuddannelser, hvor vi tilsammen er ca. 220 ansatte og ca. 4.300 studerende. På selve sygeplejerskeuddannelsen er der indskrevet ca. 3.400 studerende, og der er ca. 125 undervisere og 6 uddannelsesledere. Uddannelsen udbydes i Hillerød henholdsvis på Nørrebro i København. I instituttet arbejder vi målrettet for at sikre et godt arbejdsfællesskab, og der er mange udviklingsmuligheder. På vores hjemmeside kan du læse mere om Sygeplejerskeuddannelsen i KP

 

Interesseret? 

For yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Merete Brædder, tlf. +45 4189 8083 (Hillerød) eller uddannelsesleder Lene Just tlf. +45 5163 2820. 

 

Send din ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. publikationsliste senest søndag den 13. januar 2019 via ansøgerknappen. 

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 3 og 4 2019. 

 

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. 

Praktisk information
Oprettet:
20-12-2018
Udløber:
13-01-2019
Kviknummer:
LJA-68996837
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning