Kontakt

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Adresse
Herluf Trolles Gade 11
1052
København K
Telefon 33480823
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 17-12-2018

Studentermedhjælper

Kvalitativ studentermedhjælper
Undersøgelsen om dagtilbud i Grønland


VIVE i København søger studerende, som har lyst til at bidrage til vores forsknings- og analyseprojekter. Som studentermedhjælper indgår du i VIVEs projektgrupper og du vil komme til at samarbejde med forskere og projektledere, der arbejder med forsknings- og analyseprojekter på tværs af velfærdsområderne i hele den offentlige sektor.

Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at assistere projektlederen med en række forskelligartede opgaver. Vi søger en studerende, der primært kommer til at arbejde med kvalitative metoder i forskellige projekter. Opgaverne kan bl.a. omhandle gennemførelse af interviews, transskribering af kvalitative interviewdata, skrive referater og andre administrative opgaver samt varetage mindre formidlingsopgaver. Du vil blive tilknyttet projekter, der vedrører grønlandske forhold, og det er derfor vigtigt, at du behersker grønlandsk i skrift og tale, da du bl.a. vil skulle gennemføre telefoninterviews på grønlandsk og oversætte referater af interviewene til dansk.

Din profil
Du har skarpe analytiske evner og kvalitative metodiske færdigheder. Det er en fordel, hvis du er vant til at arbejde systematisk og er i stand til at bevare overblikket over mange informationer på én gang. Vi forventer, at du er en person, som byder aktivt ind med din viden og dine færdigheder og at du kan arbejde både selvstændigt og i teams.

Vi tilbyder
Vi har et inspirerende fagligt miljø og et godt socialt miljø med højt til loftet. Gennem dit arbejde hos VIVE kan du opnå erfaring med mange forskellige arbejdsområder og kunne styrke dit CV. Og ikke mindst kan du blive klogere på, hvordan forsknings- og analyseopgaver løses på en institution som VIVE.

Hvis du vil vide mere om VIVE og stillingen, kan du finde yderligere oplysninger på vores webside (http://www.vive.dk ). For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte projektchef Nanna Høygaard Lindeberg på tlf.:41 39 35 22, mail: nahl@vive.dk eller senioranalytiker Mette Friis Hansen på tlf.:33 48 08 21, mail: mfh@vive.dk

Vi forventer du har minimum 1 år tilbage af din uddannelse, og også studerende tidligere på uddannelsesforløbet er meget velkommen til at søge.

Vilkår
Ansættelsen sker på grundlag af organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT vedrørende studentermedhjælpere. Du ansættes som udgangspunkt med en gennemsnitlig arbejdstid på 12 timer om ugen, som kan tilpasses hverdagen som stude-rende og opgavernes deadlines. Vi forventer fleksibilitet af dig og det modsvares selv-følgelig af fleksibilitet fra VIVEs side, f.eks. i eksamensperioder. Stilingen er tidsbegrænset for perioden 1.februar - 31. maj 2019.

Ansøgning:
Du søger stillingen her på siden i Søg jobbet og bilag uploades sammen med ansøgningen i vores elektroniske rekrutteringssystem. Du kan også via VIVEs hjemmeside - http://www.vive.dk - under Stillingsopslag, finde adgangen til rekrutteringssystemet i stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 17. januar 2019, kl. 12.00.


Ud over kort motiveret ansøgning skal du medsende CV og karakterudskrift.

Vi forventer at afvikle ansættelsessamtaler i uge 4 og ansættelse gerne primo februar 2019.



VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor op-fordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge.

OM VIVE
VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er en uafhængig statslig institu-tion, som producerer og formidler forskning og analyser om velfærdssamfundet og den offentli-ge sektor. VIVE blev etableret den 1. juli 2017 efter en fusion mellem KORA og SFI, og VIVE står for Viden til Velfærd. Vi beskæftiger os med socialområdet, sundhed, uddannelse, børn og unge, beskæftigelse, integration, ældrepleje, økonomi, offentlig ledelse og andre emner, der har rele-vans for borgernes velfærd.



Praktisk information
Oprettet:
17-12-2018
Udløber:
17-01-2019
Kviknummer:
LJA-68912619
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning