Kontakt

Det danske institut i Athen

Adresse
Herefondos 14
GR-105 58
Athens
Grækenland
Det danske institut i Athen

Det danske institut i Athen

|
Indrykket 03-12-2018

Stillingen som amanuensis (engelsk titel Assistant Director) på Det Danske Institut i Athen opslås hermed.

Det Danske Institut i Athen er en almennyttig, selvejende institution under Ministeriet for Uddannelse og Forskning. Instituttets formål er at fremme forskning, undervisning og kulturformidling inden for Grækenlands og Middelhavslandenes arkæologi, historie, sprog, litteratur, billedkunst, arkitektur og kulturtraditioner.

Amanuensen, gerne på post.doc.-niveau, varetager sammen med direktøren Instituttets daglige drift. Arbejdsopgaverne omfatter især organisering af Instituttets kultur- og formidlings-aktiviteter, redaktionsarbejde, samt informationsvirksomhed. Der gives mulighed for egen forskning indenfor Instituttets formål og målsætning i 20 % af arbejdstiden. En mere udførlig stillingsbeskrivelse fremsendes ved henvendelse til instituttets direktør Kristina Winther-Jacobsen (kwj@diathens.gr).

Kvalifikationer: Stillingen ønskes besat med en kandidat, hvis fag ligger inden for Instituttets formål, men supplerer direktørens kvalifikationer jvf. Instituttets strategi. God indsigt i IT med bl.a. indgående kendskab til MSOffice, gode sprog- og kommunikations-evner i både dansk og engelsk skrift og tale er en forudsætning, mens kendskab til moderne græsk er en fordel, men ikke en betingelse.

Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2019 eller snarest muligt herefter, og ønskes besat for en periode af tre år.

Overenskomstmæssig løn efter kvalifikationer. Amanuensen har pligt til at bo i den til stillingen hørende delvist møblerede lejlighed i instituttets gæstehus i Neos Kosmos til en af bestyrelsen fastsat husleje.

Ansøgningen, vedlagt dokumentation for kandidateksamen og øvrige kvalifikationer samt kortfattet CV bedes sendt i elektronisk form til direktør Kristina Winther-Jacobsen (kwj@diathens.gr) senest tirsdag d. 31. januar 2019 kl. 12.00.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Kristina Winther-Jacobsen enten pr email eller telefon +30 210 32 44 644 (mandag til torsdag 8-12 dansk tid).

Praktisk information
Oprettet:
03-12-2018
Udløber:
31-01-2019
Kviknummer:
LJA-68500391
Jobtype:
Fuldtid
Kontrakt/Projekt
Arbejdsområde:
Administration,
Kultur