56
56
 ledige stillinger på Magisterjob
97
97
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Dansk Magisterforening

Dansk Magisterforening

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 21-09-2020

IT/Digitaliseringschef til DM

Vi har store digitale ambitioner og venter på dig, der kan stå i spidsen for at realisere dem.

Hos os får du mulighed for både at arbejde strategisk med digitalisering af en hel organisation, at stå i spidsen for en allerede igangsat udvikling af nye kernesystemer i Dynamics og at sikre den gode stabile drift og support i et stort hus med mange møde- og kursusfaciliteter. Du skal derfor have stor it-faglig bredde, lyst og evner til at kombinere visionær strategi med daglig drift og udvikling, og ikke mindst skal du være en god og inspirerende leder for dine syv dygtige medarbejdere. 

Vores medlemmer skal have glæde af DMs kompetencer hurtigt og effektivt - uanset tid og sted. Det forudsætter en omfattende digitalisering af vores kernedrift. Digitalisering spiller ligeledes en helt central rolle i realiseringen af vores ambitiøse vækststrategi, hvor vi ønsker at engagere endnu flere medlemmer i et stærkt fagligt fællesskab og tilbyde eksisterende medlemmer stærke digitale services. Vores evne til at anvende de teknologiske muligheder er helt afgørende for den næste generations fagforening.

Aktuelt er vi i gang med at udvikle og udskifte de basale kernesystemer, som er en forudsætning for den fremtidige digitalisering. Du skal stå i spidsen for denne udvikling i samarbejde med et stærkt team af projektledere, leverandører og medarbejdere på tværs af hele huset. Du skal fremtidssikre DMs IT-arkitektur og underbygge en datadrevet forretningsudvikling, der gør det muligt at udvikle DM sammen med den øvrige ledelse og medarbejdere.

Dine ansvarsområder


  • Overordnet ledelse af digitaliseringen af DMs kernedrift i Dynamics
  • Sikre en stabil, velfungerende og sikker IT-drift i samarbejde med DMs supportleverandør.
  • Sikre gode møde- og arrangementsfaciliteter både fysisk og digitalt i et meget aktivt kontorhus med flere faglige organisationer.
  • Ledelse af en afdeling med syv dygtige medarbejdere, der har det samlede ansvar for DMs IT-driftsorganisation og digitale udvikling.
  • Styring og samarbejde med vores store og små leverandører.
  • Være en del af DMs ledelse og bidrage med rådgivning.
  • Styre afdelingens økonomi sikkert og rammesætte i forhold til fremtidige it/digitaliseringsbehov.


Dine kompetencer


Vi ønsker en leder, der brænder for digital udvikling og kan se det store potentiale i at udvikle DM digitalt. Derudover har du følgende kompetencer:


  • Empatisk og engagerende personaleleder.
  • IT-faglige kompetencer til at sikre en stærk og leverandøruafhængig IT-arkitektur.
  • Erfaring med at styre en organisation med mange interesser sikkert igennem store digitaliseringsprojekter.
  • Solid erfaring med agile metoder og organisering.
  • Forståelse for at sikre en god balance mellem drift og udvikling.
  • Opsøgende og innovativ tilgang til nye muligheder og tilgange.
  • Gode analytiske og strategiske evner.
  • Stærke samarbejdsevner og en god forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.



Vi glæder os til at få dig ombord! 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Else Sommer på telefon 38 15 66 02 eller mail eso@dm.dk. Du er også velkommen til at kontakte vicedirektør og fungerende it/digitaliseringschef Karen Haumann på telefon 38 15 66 70 eller mail kha@dm.dk


Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer til os på linket nedenfor senest den 23. oktober 2020. Du kan kun ansøge online via dette link.

 

Om Dansk Magisterforening

Dansk Magisterforening (DM) er fagforening for 55.000 medlemmer, der er kandidater eller studerende inden for især humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. I DM er stærke relationer, faglige fællesskaber og organisering på arbejdspladsen og studiet nøglen til politiske resultater og medlemstilfredshed. DM arbejder for et godt og udviklende arbejdsliv i balance, gode løn- og ansættelsesforhold og nye jobmuligheder for medlemmerne.

 

Kontakt

Dansk Magisterforening

Peter Bangs Vej 30
2000
Frederiksberg
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
21-09-2020
Udløber:
23-10-2020
Kviknummer:
LJA-81139080
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
IT og web
Beliggenhed
Lignende job
KM2JOB IVS
Hørsholm, Storkøbenhavn
Frist:
05-11-2020
EFFIMAT STORAGE TECHNOLOGY A/S
Odense, Fyn
Frist:
11-11-2020