100
100
 ledige stillinger på Magisterjob
205
205
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Region Syddanmark

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 24-10-2019

IT-koordinator til socialområdet i Region Syddanmark - barselsvikariat

Motiverer det dig at bidrage til effektive IT-løsninger, der gør hverdagen lettere for medarbejderne på socialområdet i Region Syddanmark? Har du lyst til at arbejde med systemadministration og formidling af vores brugeradministrative system samt GDPR og informationssikkerhed? Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat som IT-koordinator i Drift og Udvikling på socialområdet.

Kerneopgaverne i stillingen:

  • Være systemadministrator og overordnet ansvarlig for vores brugeradministrative system (KMD Nexus) for hele socialområdet. Det indebærer bl.a.
    • Udvikling og vedligehold af systemet
    • Support til ledelse og superbrugere
    • Tilrettelægge og udføre løbende undervisning og vejlede nye og erfarne brugere
    • Udarbejde og vedligeholde undervisningsmaterialer
  • Varetage systemtekniske opgaver på socialområdets intranet, herunder udvikling og vedligehold
  • Håndtere implementering og udvikling af informationssikkerhed på hele socialområdet. Det indebærer bl.a. at:
    • Sikre indgåelse og opfølgning på databehandleraftaler
    • Lave risikovurderinger
    • Rådgive de sociale centre om informationssikkerhed
  • Være overordnet kontaktperson for socialområdet i forbindelse med IT-opgaver
  • Repræsentere socialområdet i relevante regionale IT-arbejdsgrupper mm.
  • Koordinere opgaver mellem de sociale centre, regionens overordnede IT-afdeling (Regional IT) samt Drift og Udvikling
  • Understøtte udbredelsen af forskellige IT-systemer og deltage i arbejdsgrupper i forbindelse med IT-projekter.
Vi forventer, at du

  • Har en IT-faglig uddannelse eller anden relevant erfaring og forstår både teknikken og brugernes behov
  • Har erfaring med GDPR og informationssikkerhed
  • Har erfaring med administration af IT-løsninger
  • Har lyst til at indgå i de løbende driftsopgaver, der følger af at være systemadministrator samtidig med, at du trives i en omskiftelig hverdag, hvor systemet hele tiden udvikler sig
  • Har gode tværfaglige samarbejdsevner og har lyst til at koordinere opgaver på tværs af organisationen
  • Har kørekort
Det er samtidig en fordel, hvis du har erfaring med KMD Nexus, og/eller har kendskab til socialområdet.

Vil tilbyder dig ansættelse i stabsfunktionen Drift og Udvikling på socialområdet med 14 dygtige og imødekommende kolleger. Udover IT arbejder vi med økonomi-, forbedrings-, udviklings- og kvalitetsopgaver på socialområdet. Vi samarbejder og gør meget brug af hinandens kompetencer, men forventer også, at du kan arbejde selvstændigt. Når du har fundet dig til rette i jobbet, vil du få gode muligheder for at påvirke opgaveløsningen.

Du vil få din daglige gang i Regionshuset i Vejle, der er centralt beliggende i Vejle centrum. Vores omgangstone er uformel, og vi lægger vægt på, at det skal være en positiv oplevelse at gå på arbejde samtidig med, at vi har et højt fagligt niveau. Derudover har vi i det daglige fokus på, at både arbejds- og privatliv skal fungere.

Region Syddanmark driver på socialområdet fem højt specialiserede sociale centre med dag- og døgntilbud for børn og voksne med komplekse problemstillinger. Regionen er leverandør af ydelser til kommunerne og omsætter for ca. 700 mio. kr.

Er du nysgerrig efter at høre mere om stillingen, kan du ringe til IT-koordinator Vivi Damkjær på tlf. 2924 4619 eller afdelingschef Peter Dalsgaard Karlsen på tlf. 2920 1657.

Ansøgning
Ønsker du at søge stillingen, skal din ansøgning være os i hænde senest søndag 17. november 2019.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag 22. november 2019.

Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet forventes at vare ca. et år.

Lønnen aftales efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Region Syddanmark er én ansættelsesmyndighed. Hvad det betyder for dig, kan du læse om her: http://www.regionsyddanmark.dk/wm202311

Kontakt

Region Syddanmark

Damhaven 12
7100
Vejle
Tlf: 29201242
Praktisk information
Oprettet:
24-10-2019
Udløber:
17-11-2019
Kviknummer:
LJA-76763553
Jobtype:
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
IT og web
Beliggenhed
Lignende job
Københavns Kommune - Kultur- og Fritidsforvaltningen
København, Storkøbenhavn
Frist:
08-01-2020