186
186
 ledige stillinger på Magisterjob
344
344
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Syddansk Universitet - Det Humanistiske Fakultutet

Syddansk Universitet - Det Humanistiske Fakultutet

|
Fyn
|
Indrykket 30-01-2019

Institutleder ved Institut for Kulturvidenskaber

Det Humanistiske Fakultet på SDU søger en ny leder til Institut for Kulturvidenskaber i Odense med tiltrædelse snarest muligt.

 

Institut for Kulturvidenskaber er internationalt orienteret og dækker forskningsområderne filosofi, medier, litteratur, kultur og uddannelsesvidenskab, organiseret i 13 forskningsprogrammer. Instituttet har et stærkt fokus på tværfaglige og tværsektorielle samarbejder - lokalt, nationalt og internationalt.

 

I alt 22 uddannelser med ca. 2.000 studerende er tilknyttet instituttet, både bachelor-, kandidat- og masteruddannelser, og herudover er der uddannelser, som varetages i samarbejde med andre institutter og fakulteter på SDU. Desuden er instituttet omdrejningspunkt for det nationale konsortium, der varetager Teoretisk Pædagogikum for undervisere på de gymnasiale uddannelser for Undervisningsministeriet.

 

Instituttet har stor erfaring med myndighedsbetjening og hjemtagning af eksterne midler - fra mindre udviklingsprojekter til større forskningsfondsprojekter. For eksempel har instituttet en Niels Bohr-bevilling fra Danmarks Grundforskningsfond.

 

Instituttet har ca. 180 fastansatte og en række deltidsansatte medarbejdere. Ledelsen varetages pt. af institutlederen, 2 viceinstitutledere og en sekretariatsleder.

 

Institutlederen har efter delegation fra rektor og dekan følgende primære opgaver:

 

  • daglig ledelse af instituttet, herunder bl.a. planlægning og fordeling af arbejdsopgaverne blandt instituttets medarbejdere

  • personaleledelse af instituttets medarbejdere

  • fastlæggelse af instituttets overordnede strategier for forskning samt ansvar for forskeruddannelse og evaluering af forskningen

  • ansvar for instituttets undervisning og opgaver i tilknytning hertil (forskningsbasering, didaktik, pædagogik, evaluering m.m.)

  • ansvar for instituttets økonomi, herunder tiltrækning af eksterne midler.

 

 

Institutlederen skal

 

  • styrke instituttets forskning og kvalitet samt publicering af forskningsresultater

  • sikre gode og bæredygtige rammer for undervisningen

  • sikre et godt og velfungerende arbejdsmiljø

  • tage ansvar for og have visioner i forhold til forskningsformidling og impact

  • videreudvikle samarbejdet med relevante (nationale og internationale) eksterne aktører (institutioner, myndigheder, erhvervsliv m.m.).

 

 

Institutlederen skal i forhold til varetagelse af instituttets opgaver m.m. sikre inddragelse af det videnskabelige personale, det teknisk-administrative personale og de studerende.

 

Institutlederen indgår i Det Humanistiske Fakultets ledelsesgruppe og får således medansvaret for at sikre brede og konstruktive løsninger på tværs af fakultetet og hele Syddansk Universitet.

 

Ansøgeren skal være en internationalt anerkendt forsker på mindst lektorniveau inden for et af instituttets forskningsområder, have undervisningserfaring samt kunne dokumentere ledelseserfaring inden for forskning og/eller undervisning. Ansøgeren må meget gerne have erfaring med personaleledelse og økonomi. Det er endvidere et krav, at institutlederen besidder solide dansk- og engelskkundskaber i både skrift og tale.

 

Ved vurdering af hvorvidt ansøger opfylder universitetslovens krav om anerkendte forskere, lægges det til grund, at ansøgeren skal have bedrevet forskning på et videnskabeligt plan i en årrække. Ansøgeren skal endvidere være bedømt kvalificeret af et fagkyndigt udvalg i forbindelse med en ansøgning til et lektorat, en seniorforskerstilling på et universitet eller en sektorforskningsinstitution eller til en stilling på tilsvarende niveau ved en udenlandsk forskningsinstitution.

 

Hvis en ansøger ikke er i besiddelse af en sådan fagkyndig bedømmelse, nedsætter dekanen et udvalg, der sammensættes som et bedømmelsesudvalg, der skal bedømme, om ansøgerens videnskabelige aktivitet og produktion kan leve op til de nævnte krav.

 

Der er tale om en fuldtidsstilling.

 

Ansættelsen er omfattet af AC-overenskomsten med tilhørende protokollater, herunder protokollat om institutledere og dekaner ved universiteterne. Ansættelse sker på åremål med mulighed for forlængelse og eventuel tilbagegangsstilling. Det daglige arbejdssted er i Odense.

 

I forbindelse med behandling af indkomne ansøgninger nedsættes et udvalg, der har til formål at vurdere institutlederens faglige og ledelsesmæssige kompetencer. Dekanen ansætter institutlederen på grundlag af en redegørelse fra udvalget.

 

Oplysninger om instituttet kan findes på hjemmesiden https://www.sdu.dk/da/IKV og yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til dekan Simon Møberg Torp, telefon 65503124, e-mail: torp@sdu.dk

 

Ansøgningen skal indeholde følgende:

 

  • motiveret ansøgning

  • publikationsliste og redegørelse vedr. undervisningserfaring (undervisningsportefølje)

  • CV samt dokumentation for akademiske grader inkl. lektorbedømmelse.

 

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 6. marts 2019, alternativt den 13. marts 2019.

 

Ansøgningsfrist er den 23. februar 2019.

 

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online" øverst på siden.

 

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.

 

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

 

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

 

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Syddansk Universitet - Det Humanistiske Fakultutet

Campusvej 55
5230
Odense
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
30-01-2019
Udløber:
23-02-2019
Kviknummer:
LJA-70215750
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse
Beliggenhed
Gem annonce
Job i virksomheden
Frist: 
01-03-2019
Lignende job
Region Sjælland
Holbæk, Vestsjælland
Frist:
20-02-2019
SIMU Center
Kolding, Syd- og Sønderjylland
Frist:
17-02-2019