67
67
 ledige stillinger på Magisterjob
98
98
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
UC Syd

UC Syd

|
Syd- og Sønderjylland
|
Indrykket 04-03-2020

Institutchef til læreruddannelsen og CFU

Vil du stå i spidsen for uddannelsen af fremtidens didaktiske frontløbere?

 

Brænder du for uddannelsessektoren og for dannelsen og uddannelsen af det enkelte menneske? Er du ambitiøs, og vil du i et tæt samarbejde med forskningen sikre, at den danske læreruddannelse fortsat udvikles? Er du en kompetent chef, der med både nærvær og udsyn skaber følgeskab? Så er du måske den nye institutchef på UC SYD?

 

Du bliver ansvarlig for driften og den strategiske udvikling af læreruddannelsen. Som en del af UC SYDs topledelse skal du med et tværgående perspektiv samtidig være med til at sikre sammenhæng i hele organisationen og arbejde for at skabe de bedst mulige rammer for de 19 uddannelser, UC SYD tilbyder.

 

Du skal stå i spidsen for UC SYDs læreruddannelse, der med campusser i Esbjerg og Haderslev uddanner lærere til alle landets skoler. Du bliver ansvarlig for UC SYDs CFU, der udlåner læremidler, formidler viden om læremidler og udbyder pædagogisk, didaktisk og faglig opkvalificering, rådgivning og vejledning til en lang række kommuner i regionen.

 

Du skal bevare og udvikle UC SYDs position i sektoren og i et tæt samarbejde med interessenter og samarbejdspartnere på både et lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau sikre, at læreruddannelsen er tidssvarende og lever op til de udfordringer, morgendagen bringer.

 

Du kommer med relevant ledelseserfaring, gerne fra uddannelsesverdenen, og har et stort ønske om at blive en del af en ambitiøs organisation, der i et uhøjtideligt miljø skaber gode uddannelser for mere end 11.000 studerende og kursister.

 

Du kan læse meget mere om stillingen som institutchef, forventningerne til profilen og lidt om processen i job- og personprofilen (pdf),ligesom du er velkommen til at kontakte prorektor Alexander von Oettingen på tlf. 7266 5209 eller chefkonsulent i Genitor Jesper Lund Madsen på tlf. 2289 8525 for yderligere information.

 

Ansøgningsfristen udløber den 1. april 2020 kl. 12.00.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

UC Syd

Praktisk information
Oprettet:
04-03-2020
Udløber:
01-04-2020
Kviknummer:
LJA-79633901
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
GEUS
København, Storkøbenhavn
Frist:
03-04-2020
Allerød Gymnasium
Allerød, Storkøbenhavn
Frist:
20-04-2020