175
175
 ledige stillinger på Magisterjob
307
307
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Roskilde Universitet

Roskilde Universitet

|
Midtsjælland
|
Indrykket 30-01-2019

HR-konsulent til international rekruttering og onboarding

Har du erfaring med og kan du levere succesrig rekruttering og onboarding af internationale forskere? Har du lyst til at stå for opbygning af international HR på Roskilde Universitet og samtidig være del af en stærk HR afdeling, så har vi måske jobbet til dig.

 

Arbejdsopgaver og kvalifikationer

Universitetsledelsen har besluttet at styrke den internationale rekruttering og onboarding. Du vil få en selvstændig opgave med at organisere og udvikle universitets arbejde både i forhold til at kunne rekruttere og fastholde flere internationale medarbejdere og i forhold til at understøtte universitetets forskere, som ønsker udlandsophold. Udgangspunktet er, at du er tilknyttet HR, og HR leverer en hands-on support til institutterne i internationale HR- anliggender. Rekruttering af internationale forskere skal opleves som en spændende investering på institutterne, og institutterne skal opleve, at der bliver taget hånd om administrative udfordringer af administrationen.

 

I RUC HR arbejder vi ind i en partnerskabsmodel, hvor vi har til opgave dels at rådgive ledelsen i institutter og RUC Administration om HR og dels at varetage alle universitetets HR-opgaver. HR består af to HR sagsbehandlerteams, et Jurateam samt et Organisationsteam. Som international konsulent vil du blive knyttet til Organisationsteamet, som arbejder med kompetenceudvikling, onboarding og arbejdsmiljø. Ud over de internationale HR opgaver vil du få opgaver bl.a. med onboarding til alle nyansatte medarbejdere, ligesom du kommer til at arbejde med forskellige personalepolitikker og retningslinjer. 

 

Hos os får du mulighed for at arbejde med blandt andet at;

 

  • opbygge og implementere Roskilde Universitets strategi for international rekruttering, onboarding og udstationering/tjenesterejser af medarbejdere mv.

  • yde rådgivning til både institutledere og den kommende internationale forsker om de særlige regler for rekruttering og ansættelse af internationale forskere.

  • implementerer og fortolke regler for udstationering af universitets medarbejdere

  • udvikle buddy-ordninger, en faculty club og lignende aktiviteter, der understøtter at internationale medarbejdere oplever Roskilde Universitet som en inddragende og attraktiv arbejdsplads

  • udformning af procedurer og personalepolitiske retningslinjer

  • deltage i forskellige tværgående netværk om internationalisering i universitetssektoren.

  • være med til sikre RUC også er en attraktiv arbejdsplads for ikke dansk talende personale, f.eks. oversættelser af websider og dokumenter.

 

 

Vi lægger vægt på, at du;

 

  • har en relevant kandidatgrad og erfaring med internationale HR opgaver i staten og gerne fra universitetsverdenen

  • tænker forretningsorienteret og har faglighed og personlighed, som gør, at du er i stand til at sparre og samarbejde med ledere og medarbejdere på alle niveauer i organisationen og i egen afdeling, 

  • er positiv og har let ved at opbygge og fastholde relationer, 

  • er åben over for at arbejde med andre HR opgaver

  • har erfaring med sagsfremstilling og er dygtig til at definere, drive og afslutte opgaver og projekter i en kompleks og politisk styret organisation,

  • trives med at håndtere komplekse problemstillinger både selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer,

  • har særdeles gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner, også på engelsk.

 

 

Om RUC HR

RUC HR er en afdeling i RUC Administration. Vi er 18 faste medarbejdere samt 3-4 studentermedhjælpere, der beskæftiger os med både drifts- og udviklingsopgaver. Vores fornemste opgave er at understøtte universitetets ledere i at håndtere universitetets personalemæssige opgaver, så vi sammen kan skabe de bedst mulige vilkår for forskning, undervisning og formidling på RUC. Vi har travlt og lægger vægt på et uformelt og positivt kollegialt miljø og på at sikre et godt samarbejdsklima.

 

Mere information

For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt HR-chef Karen Marie Olsen på 6195 1200 eller kamol@ruc.dk.  

 

Ansættelsessamtalen vil blive afholdt den 22. februar 2019.

 

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt tillæg. Der er tale om en fuldtidsstilling, dvs. 37 timer om ugen, hvor der inden for en fleksibel arbejdstid er mulighed for at præge egen arbejdsdag. Som HR-konsulent refererer du til HR-chefen.

 

Vi ser gerne, at du kan tiltræde 1. april 2019.

 

Ansøgning 

Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

 

Ansøgningen skal indeholde: 

 

1. Motiveret ansøgning 

2. CV 

3. Dokumentation for uddannelse 

 

Ansøgningsfristen er 18. februar 2019. 

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning. 

 

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

 

Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.

Roskilde Universitet har 9000 studerende, 880 ansatte og 740 mio. kr. i årlig omsætning.

Kontakt

Roskilde Universitet

Universitetsvej 1
4000
Roskilde
Danmark
Tlf: 4674 2000
Praktisk information
Oprettet:
30-01-2019
Udløber:
18-02-2019
Kviknummer:
LJA-70212416
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
HR og personale,
Konsulent og rådgivning
Beliggenhed
Lignende job
KU - TEO - Fakultetet
København, Storkøbenhavn
Frist:
03-08-2019
NY CARLSBERGFONDET
København, Storkøbenhavn
Frist:
20-09-2019