45
45
 ledige stillinger på Magisterjob
104
104
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Aarhus Universitet

Aarhus Universitet

|
Østjylland
|
Indrykket 08-07-2020

Forskningsrådgiver til Institut for Biologi ved Aarhus Universitet

Har du lyst til at arbejde opsøgende og strategisk i et stærkt internationalt biologisk forskningsmiljø? Har du erfaring med rådgivning på forskningsområdet og stærke formidlingsmæssige kompetencer? Trives du med at arbejde tæt sammen med ledelsen og understøtte processer og udvikling af nye initiativer?

Institut for Biologi, Aarhus Universitet, søger en forskningsrådgiver. Du vil få ansvar for rådgivning omkring forskningsfinansiering herunder at matche forskere med relevante ansøgningsmuligheder samt at sparre med forskere og forskningsgrupper omkring ansøgningsstrategi og målretning af ansøgninger. Du vil skulle bidrage til at styrke instituttets forskningsformidling bl.a. via web og LinkedIn og aktiviteter koblet til karrierevejledning, rekruttering og talentpleje. Derudover vil du skulle bidrage til sekretariatsbetjening af instituttets udvalg, herunder forsknings- og erhvervsudvalget, med oplæg, analyser og understøttelse af nye initiativer.

Du vil blive en del af instituttets sekretariat, der har til opgave at yde den nære, administrative support og rådgivning til instituttets medarbejdere og ledelse. Du skal samarbejde og koordinere tæt med institutledelsen og formanden for instituttets forsknings- og erhvervsudvalg. Du indgår i sekretariatets dygtige AC-team af bl.a. ansatte på formidlingsprojekter. Du vil desuden blive del af et netværk for videnskabelige koordinatorer, rådgivere og fundraisere på fakultetet.

Institut for Biologi varetager opgaver inden for biologisk forskning, undervisning og talentudvikling. Instituttet er organiseret med 5 sektioner: (1) Økoinformatik og Biodiversitet, (2) Genetik, Økologi og Evolution, (3) Mikrobiologi, (4) Akvatisk Biologi og (5) Zoofysiologi. Instituttet er placeret på campus i Aarhus og har omkring 210 medarbejdere og 480 bachelor- og kandidatstuderende. 

Vi forventer, at vores nye forskningsrådgiver 

  • har en relevant akademisk uddannelse
  • er udadvendt, aktivt opsøgende og god til at skabe relationer
  • har erfaring med og viden om nationale og internationale finansieringskilder på forskningsområdet
  • har gode skriftelige kommunikationsevner og kan formidle på både dansk og engelsk
  • kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre og vil bidrage til en god og levende arbejdsplads
  • har erfaring med administrativ understøttelse på forskningsområdet
  • er initiativrig og løsningsorienteret



Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med et eller flere af følgende områder: Karrierevejledning, talentpleje, coathing og/eller formidling via web og nye medier.

Vi tilbyder dig 

Et spændende og alsidigt job i et godt og uformelt arbejdsmiljø i samarbejde med dygtige kollegaer, tæt på instituttets fagmiljøer og i løbende dialog med instituttets ledelse. Der er fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem familie- og arbejdsliv. Du vil få mulighed for personlig og faglig videreudvikling.

Ansøgningsfrist er søndag den 16. august 2020. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 25. august 2020.

Yderligere information 

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Maya Jepsen på tlf.: 24870426 eller institutleder Hans Brix på tlf.: 28992031. 
Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. 

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 
Om Aarhus Universitet
Aarhus University is an academically diverse and research-intensive university with a strong commitment to high-quality research and education and the development of society nationally and globally. The university offers an inspiring research and teaching environment to its 38,000 students (FTEs) and 8,000 employees, and has an annual revenues of EUR 885 million.
Learn more at www.international.au.dk/

 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Aarhus Universitet

Ny Munkegade 116
8000
Aarhus C
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-07-2020
Udløber:
16-08-2020
Kviknummer:
LJA-80620452
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning
Beliggenhed
Gem annonce