59
59
 ledige stillinger på Magisterjob
212
212
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Nationalmuseet

Nationalmuseet

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 02-06-2017

Forsknings- og samlingschef

Enheden for Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid

 

Vil du være med til at udvikle et førende forskningsmiljø om oldtiden, der tænker på tværs af fag og videnskaber, brænder for at formidle indsigterne og får museets helt enestående samlinger frem i lyset på nye måder?

 

Som chef for enheden for Danmarks og Middelhavslandenes oldtid får du ansvaret for enhedens økonomi, medarbejdere og de tilknyttede samlinger, men samtidig kommer du til at indgå i et meget større forsknings- og formidlingsfællesskab på Danmarks største kulturhistoriske museum. De mange fag under samme tag giver muligheden for at tænke på tværs og i nye baner, hvor traditioner og metoder kombineres og gentænkes, og hvor man indgår i utraditionelle samarbejder nationalt og internationalt.

 

Arbejdsområde

Du får ansvaret for enhedens arbejdsplan, budget og de eksterne bevillinger inden for området og du kommer til at spille en central rolle for den strategiske udvikling af enheden i samarbejde med museets øvrige ledelse og medarbejderne.

 

Enheden for Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid består pt. af cirka 30 medarbejdere, der består af forskere, museumsinspektører, projektansatte, administrative medarbejdere, studenter mm. Enheden udforsker og formidler Danmarks Oldtid og oldtidskulturerne i Middelhavslandene, Mellemøsten og Ægypten samt har ansvaret for museets enestående samlinger inden for disse områder.

 

Du kommer til at indgå i afdelingen Forskning og Formidlings chefgruppe og refererer direkte til vicedirektøren for Forskning og Formidling.

 

Kvalifikationer

Der forudsættes dokumenteret ledelsesmæssig og administrativ erfaring samt en ph.d. grad eller tilsvarende niveau i klassisk eller forhistorisk arkæologi eller lignende relevant akademisk uddannelse.

Vi forventer, at du har erfaring med eller idéer til, hvordan man skaber rammerne for et kreativt og stærkt forskningsmiljø, der er synligt og anerkendt nationalt og internationalt og ser værdien i at dele sin viden bredt og på nye innovative måder. Der lægges endvidere vægt på erfaring med at rejse forskningsbevillinger fra private fonde eller offentlige puljer, som kan sikre udviklingen af oldtidsmiljøets faglige tyngde og kreative potentiale.

Desuden vægtes bred erfaring med museumsarbejde, herunder såvel samlingsarbejde, forskning som formidling.

 

Som leder er du tydelig, lydhør og positiv og formår at udvikle såvel enheden som medarbejderne. Du har let ved at kommunikere, at skabe gode relationer og formår at udtrykke dig godt både mundtligt og skriftligt.

 

Der lægges endvidere vægt på

 

  • lederevner på både det strategiske, økonomiske og personalemæssige område

  • personlig gennemslagskraft og dokumenterede samarbejdsevner og evne til at se mulighederne ved at indgå i en større chefgruppe inden for forskning og formidling

  • erfaring inden for arbejde i en stilling med strategisk ansvar for udvikling af forskning og formidling

  • erfaring med at rejse eksternt finansierede projekter samt med projektstyring af disse

  • solid faglighed med evner, lyst og nysgerrighed til at kombinere denne med en bred og varieret kulturhistorisk viden

 

 

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er gennemsnitlig 37 timer ugentligt. Ansættelsen sker som chefkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i Staten, protokollat om specialkonsulenter og chefkonsulenter på nyt lønsystem. Der kan forhandles et kvalifikationstillæg.

 

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug inden ansættelsen.

 

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2017 eller snarest derefter.

 

Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Ansøgningen skal sendes via museets elektroniske rekrutteringssystem på museets hjemmeside www.natmus.dk/job. Ansøgningen skal være museet i hænde senest mandag den 26. juni 2017.

 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i sidste halvdel af august måned 2017.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vicedirektør Camilla Mordhorst, camilla.mordhorst@natmus.dk eller 41 20 69 00.

 

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 730 medarbejdere er fordelt på 3 afdelinger: Forskning og Formidling, Bevaring og Naturvidenskab samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Kontakt

Nationalmuseet

Ny Vestergade 10
1471
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
02-06-2017
Udløber:
26-06-2017
Kviknummer:
LJA-46660184
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning,
Kultur,
Ledelse
Beliggenhed
Beregn rejse-/ruteplan
Lignende job
Ny Carlsbergfondet
København, Sto...
Frist:
15-10-2017
Syddansk Universitet
Odense, Fyn
Frist:
02-10-2017