120
120
 ledige stillinger på Magisterjob
241
241
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce

FGU Aalborg

|
Nordjylland
|
Indrykket 26-11-2019

Fire undervisere til årsvikariater søges til FGU Aalborg

Har du lyst til at arbejde i et spændende miljø med unge under 25 år i et nyt undervisningstilbud, hvor du er med til at klæde de unge på til uddannelse og job. Så kan stillingen her være noget for dig.

FGU Aalborg søger 4 undervisere til skolen på Sohngårdsholmsvej, Aalborg. Stillingerne er med tiltrædelse senest 1. februar 2020 eller gerne hurtigst muligt.

Hvad er FGU
Den Forberedende Grunduddannelse (FGU) er et nyt uddannelsestilbud til unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. FGU skal give de unge kompetencer og motivation til at begynde en ungdomsuddannelse eller et job.
Alle forløb tilpasses individuelt og kan justeres undervejs, så de unge får de bedste forudsætninger for at få deres fremtidsdrømme opfyldt i forhold til uddannelse og job. FGU består af tre linjer; almengrunduddannelse (AGU), produktionsgrunduddannelse (PGU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU). Uddannelserne starter hvert halve år i januar og august, der er løbende optag på FGU under det som hedder Basis. Her er det muligt at snuse til de forskellige forløb, samt tage forskellige almene fag.
Som matematikunderviser bliver man tilknyttet både AGU og PGU spor.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet (merit)lærer og gerne med undervisningskompetence i to til flere af følgende fag: DSA, dansk, samfundsfag, naturfag- og matematik. Det kan være en fordel, hvis du mestrer et håndværk eller har en kreativ åre, men det er ikke nødvendigt.
  • Kan skabe et struktureret undervisningsmiljø for en gruppe af elever med forskellige forudsætninger.
  • Kan differentiere undervisningen på alle planer og trives med at arbejde med unge, der befinder sig på forskellige niveauer og i forskellige livssituationer.
  • Har mod på at være med til at udvikle en undervisningen på FGU, hvor du i tæt samarbejde med øvrige undervisere i dit team skal skabe tematiseret undervisning, hvor de almene fag bliver gjort praktiske via et tæt samarbejde med FGUs værkstedsundervisning.
  • Kan trives med at blive kastet ud i nye fag, særligt FGU-fagene Identitet & medborgerskab og PASE.
  • Har et anerkendende og positiv menneskesyn både overfor elever og kolleger.
  • Er engageret, initiativrig og fleksibel med hang til humor!
  • Er god til at planlægge og arbejde struktureret i forpligtende fællesskaber.
  • Kan indgå i et tværfagligt samarbejde i vores faglige fællesskaber og med skolens øvrige medarbejdere.
  • Er indstillet på at deltage i skolens andre aktiviteter såsom personalemøder, pædagogiske dage, ekskursioner og fællesaktiviteter med alle skolens elever.
  • Kan og vil reflektere over egen praksis og har lyst til personlig og faglig udvikling.

Vi tilbyder:
  • En ny skoleform og en ny skole i opstartsfasen, som du kan være med til at skabe og præge på alle måder.
  • En skole med en ny pædagogik og didaktik og derfor mange faglige og pædagogiske udfordringer i dagligdagen.
  • Gode og mangfoldige kolleger i en ny organisation, som er ved at skabe sin egen kultur.

FGU Aalborg har to FGU-skoler i hhv. Aalborg og Kongerslev med plads til ca. 500 unge. Man skal være indstillet på, at man kan komme til at arbejde på flere matrikler, men som udgangspunkt har man et arbejdssted. Du vil blive en del af et fagligt fællesskab på mellem 5-6 undervisere men med mere end 90 kolleger.

Fakta om almenundervisningen i FGU
På FGU kan man få undervisning i fag som dansk, matematik, engelsk, samfundsfag og naturfag. Undervisningen er tæt koblet til praksis og produktion og der arbejdes i faglige fællesskaber med forskellige projekter og temaer i løbet af året. FGU kvalificerer til efterfølgende at kunne fortsætte på en erhvervsuddannelse, eller en 2-årig hf eller gymnasial uddannelse. På FGU kan eleven afslutte sin uddannelse med prøver på enten G-, E- eller D-niveau. Prøverne bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen.
Se mere om FGU uddannelsen på https://www.emu.dk eller https://www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse.

Ansøgningsfristen for stillingerne er:

Fredag den 13. december 2019. kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt i uge 51
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skoleleder Astrid Sindbjerg: 6197 0628.

Løn og ansættelsesvilkår:
https://www.uddannelsesforbundet.dk/nyheder/2019/maj/fgu-overenskomst-for-laerere-og-konsulenter-paa-plads/

 

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

FGU Aalborg

Sohngårdsholmsvej 51 B
9000
Aalborg
Praktisk information
Oprettet:
26-11-2019
Udløber:
13-12-2019
Kviknummer:
LJA-77834506
Jobtype:
Vikar/barsel
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Roskilde Kommune - Roskilde Musiske Skole
Roskilde, Midtsjælland
Frist:
11-12-2019