100
100
 ledige stillinger på Magisterjob
205
205
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Region Sjælland

|
Midtsjælland
|
Indrykket 29-10-2019

En eller flere jurastuderende med kendskab til Persondataret / interesse for it-sikkerhed søges til Koncern IT, Region Sjælland

Har du lyst til at prøve kræfter med kontraktforhandling og etablering af databehandleraftaler? Så kan vi tilbyde dig et spændende, udfordrende og afvekslende job i et miljø med gode kolleger, hvor vi står sammen om at tackle udfordringerne.

Stillingens indhold

Du vil sammen med kompetente kollegaer i Koncern IT og Informationssikkerhedsfunktionens juridiske chefkonsulent, varetage opgaver inden for rammerne af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen, herunder:

  • Indgåelse af databehandleraftaler ud fra en regional skabelon
  • Udfyldelse af aftaler
  • Forhandling og dialog med databehandlere
  • Arkivering og journalisering af indgåede aftaler
  • Statusrapportering
  • Opfølgning på revisionserklæringer

Derudover kan der være diverse ad hoc opgaver afhængig af kompetencer og interesse.

Du vil blive ansat i Koncern ITs Informationssikkerhedsfunktion, og vil derudover blive en del af et velfungerende team af studerende og erfarne kollegaer i Koncern IT, der varetager selvstændig sagsbehandling og rådgivning. Du vil indgå i et teamsamarbejde, hvor I selvstændigt planlægger arbejdsugen.

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Har interesse for databeskyttelsesretten og etablering af databehandleraftaler
  • Er en initiativrig, ansvarsfuld og imødekommende kollega, som kan lide at arbejde selvstændigt med udfordrende opgaver
  • Er god til at sætte dig ind i nye ting
  • Er god til at kommunikere internt i organisationen såvel som med leverandører
  • Kan begå dig i MS Office
  • Er god til at samarbejde

Administrativ erfaring er en fordel, men ikke et krav. Vi tror på, at manglende erfaring godt kan opvejes af et kvikt hoved, stort engagement og gåpåmod.

Koncern IT

Koncern IT er Region Sjællands fælles it-organisation med ca. 330 medarbejdere. Din arbejdsplads vil være i moderne kontorfaciliteter i Ringsted. Vi har et uformelt og udviklende arbejdsmiljø, og vi holder os ajour med trends og fremtidsmuligheder på it-området og giver vores ansatte mulighed for løbende kompetenceudvikling. Vi tilbyder en attraktiv og udviklende stilling, hvor du kan være med til at sætte retning, og hvor der er mulighed for stor personlig og faglig udvikling.

Koncern IT arbejder efter værdisættet FLER Forandringsparat, Loyal, Engageret, Respektfuld og forventer derfor, at vores nye kollega konstruktivt vil bidrage til, at vi får FLER gode arbejdsdage.

Læs mere om Koncern IT på regionens hjemmeside: http://www.regionsjaelland.dk/koncern-it

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst (HK/AC) med regionerne.

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 7-15 timer. Vi er fleksible med tilrettelæggelse af arbejdet herunder i forbindelse med eksaminer. Du bliver ansat af Region Sjælland. Din daglige arbejdsplads vil være i Koncern ITs datacenter i Ringsted.

Ansættelse ønskes hurtigst muligt. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i Ringsted. Ansøgningsfrist 28. november 2019.

?Yderligere informationer

Hvis du vil vide mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte juridisk chefkonsulent Karina Pia Malmbæk på tlf. +45 93 57 65 67 / kamal@regionsjaelland.dk eller Informationssikkerhedschef Jan Lehmann på tlf. +45 2560333

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 18.000 medarbejdere og et budget på 19 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Kontakt

Region Sjælland

Alleen 15
4180
Sorø
Tlf: 50 76 12 05
Praktisk information
Oprettet:
29-10-2019
Udløber:
28-11-2019
Kviknummer:
LJA-76894645
Jobtype:
Studenterjob
Arbejdsområde:
IT og web,
Jura
Beliggenhed
Lignende job
Københavns Kommune - Kultur- og Fritidsforvaltningen
København, Storkøbenhavn
Frist:
08-01-2020