113
113
 ledige stillinger på Magisterjob
225
225
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Det danske institut i Athen

Det danske institut i Athen

|
Indrykket 02-12-2019

DIREKTØR VED DET DANSKE INSTITUT I ATHEN

Ved Det Danske Institut i Athen opslås direktørstillingen til besættelse 1. september 2020.

Det Danske Institut i Athen er en selvejende institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Instituttets formål er at fremme forskning, undervisning og kulturformidling inden for Grækenlands og Middelhavslandenes arkæologi, historie, sprog, litteratur, billedkunst, arkitektur og kulturtraditioner. Udover Uddannelses- og Forskningsministeriet bidrager Undervisningsministeriet, Nationalmuseet, Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet til finansieringen af Instituttet. Hertil kommer tilskud fra bl.a. fonde og andre samarbejdspartnere.

Direktøren ansættes af Instituttets bestyrelse og refererer til formanden for bestyrelsen. Direktøren skal have stærk forskningsmæssig baggrund inden for et for Instituttets formål relevant felt og forventes i samarbejde med bestyrelsen at videreudvikle Instituttets profil som et synligt og anerkendt mødested for græske og danske forskere og kunstnere.

Direktøren forestår den faglige, økonomiske, administrative og personalemæssige ledelse af Instituttet, herunder tilknytning af andet personale, og skal udover egen forskning:

  • tilrettelægge og afholde forelæsninger, seminarer o.l.

  • udgive Instituttets skriftserier

  • tiltrække projekter og skaffe midler til gennemførelsen heraf

  • repræsentere Instituttet over for græske og danske myndigheder og institutioner

  • er ansvarlig for moderne kommunikation udadtil

  • støtte og bistå Instituttets stipendiater

 

Ansøgere til stillingen bedes ud over dokumentation for forsknings- og ledelsesmæssige kvalifikationer kort redegøre for deres visioner og planer for Instituttets udvikling. Kendskab til ny-græsk sprog og græske forhold inden for kultursektoren vil være en fordel.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2020. Den besættes for en fireårig periode med mulighed for forlængelse i indtil fire år. Ansættelse sker efter kvalifikationer på vilkår svarende til statens overenskomst med AC. Direktøren har bopæl i Athen. Der forefindes ikke tjenestebolig.

Nærmere oplysninger om Instituttet findes på Instituttets hjemmeside www.diathens.gr og om stillingen ved henvendelse til bestyrelsens formand, dr.phil. Bodil Due, e-mail bdue@au.dk

Ansøgning med udførligt CV samt redegørelse og dokumentation for såvel forskningsmæssige, formidlingsmæssige som ledelsesmæssige og administrative erfaringer indsendes elektronisk i en samlet fil til Det Danske Institut i Athen, e-mail: kaspar.thormod@diathens.gr. Ansøgningen skal være Det Danske Institut i Athen i hænde senest den 20. januar 2020. Samtaler gennemføres den 2. og 9. marts på Nationalmuseet i København.

Ansøgningen mærkes: Direktør Athen


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Det danske institut i Athen

Herefondos 14
GR-105 58
Athens
Grækenland
Praktisk information
Oprettet:
02-12-2019
Udløber:
20-01-2020
Kviknummer:
LJA-77693483
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Kultur,
Ledelse
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Syddansk Universitet - SDU
Odense, Fyn
Frist:
01-02-2020
Arbejdstilsynet
København, Storkøbenhavn
Frist:
16-12-2019