107
107
 ledige stillinger på Magisterjob
291
291
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
SDC, Danish Office

SDC, Danish Office

|
Indrykket 04-05-2017

Direktør til Sino-Danish Center i Beijing

De otte danske universiteter har siden 2010 samarbejdet med det Kinesiske Videnskabsakademi om et visionært forsknings- og uddannelsessamarbejde i form af Sino-Danish Center for Education and Research (SDC) i Beijing. SDC har som mission at synliggøre dansk viden og knowhow i Kina, udvikle og udbygge dansk-kinesisk forskningssamarbejde, uddanne fælles kandidat- og ph.d.-studerende samt opbygge stærke relationer til danske og kinesiske virksomheder. Der er tale om et unikt partnerskab, som også i international sammenhæng vækker stor interesse.

I løbet af sommeren færdiggøres byggeriet af SDCs egen bygning i Huairou nord for Beijing. Bygningen, der er doneret af Industriens Fond, vil fremover danne ramme for SDCs uddannelsesmæssige aktiviteter samt SDCs samarbejde med de omkringliggende institutioner/organisationer, herunder danske og kinesiske virksomheder.

Der søges nu en visionær direktør til at stå i spidsen for den danske side af SDC.

Den danske direktør varetager i samarbejde med en kinesisk meddirektør den daglige ledelse af SDCs aktiviteter i Beijing. Herudover er den danske direktør ansvarlig for økonomi og strategi på den danske side af SDC-samarbejdet.

Der er tale om en udfordrende stilling. Ved bedømmelsen af ansøgere vil der blive lagt vægt på at ansøgeren:

  • Har dokumenteret ledelseserfaring fra erhvervslivet eller et universitetsmiljø med en international kontaktflade.
  • Har et bredt kendskab til danske forsknings- og undervisningsmiljøer.
  • Har erfaring med internationalt uddannelses- og forskningssamarbejde.
  • Har kendskab til Kina og erfaring med kinesiske arbejds- og uddannelsesforhold.
  • Besidder stærke interkulturelle kompetencer.
  • Har gennemslagskraft, personlig integritet og veludviklede samarbejdsevner.
  • Udviser ansvarlighed, troværdighed og menneskelig ordentlighed
  • Kan tænke visionært og strategisk samt omsætte visioner til strategiske mål og handlinger i samarbejde med en stor gruppe af interessenter.

Der er tale om en stilling med mangeartede arbejdsopgaver, hvoraf de væsentligste vil være følgende:

  • Bidrage til den fortsatte opbygning og styrkelse af faglige netværk og samarbejde mellem danske og kinesiske forskningsmiljøer.
  • Forestå videreudviklingen af SDCs uddannelsesmæssige aktiviteter samt styrke relationen til virksomheder og organisationer af interesse for SDC i både Danmark og Kina.
  • Synliggøre SDC i Danmark såvel som internationalt.
  • Koordinere samarbejdet mellem de relevante danske forskningsmiljøer i forhold til SDCs aktiviteter.
  • Medvirke til at SDC-bygningen i Beijing bliver et centralt, naturligt og levende samlingspunkt for SDCs studerende, undervisere og ansatte.

Stillingen er formelt forankret ved Aarhus Universitet med tjenestested i Beijing. Efter nærmere aftale med den danske SDC-bestyrelse kan stillingen dog besættes med tjenestested i Danmark. I så fald må det påregnes at tilbringe et betragteligt antal arbejdsdage i Beijing årligt.

Stillingen forventes besat på åremål for en periode på op til 6 år med mulighed for forlængelse op til 3 år. De nærmere løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter aftale mellem den forhandlings- og aftaleberettigede organisation og Aarhus Universitet.

Tiltrædelse den 1. december 2017.

Alle interesserede opfordres til at søge uafhængigt af personlig baggrund.

Ansøgningen skal indeholde CV og relevant dokumentation for ledelsesmæssige resultater.

Ansøgningen stiles til formand for den danske SDC-bestyrelse, rektor Brian Bech Nielsen, og søges på www.au.dk/om/stillinger. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 6. juni.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til rektor ved Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, tlf.: 87 15 20 25 eller e-mail: rector@au.dk.

Nærmere information om SDC kan findes på hjemmesiden www.sdc.university.

Ansøgningsfristen er den 23. maj 2017.

Kontakt

SDC, Danish Office

Niels Jensens Vej 2
8000
Aarhus C
Praktisk information
Oprettet:
04-05-2017
Udløber:
23-05-2017
Kviknummer:
LJA-46066692
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Ledelse
Beliggenhed
Beregn rejse-/ruteplan
Lignende job
Fugleværnsfonden
København, Storkøbenhavn
Frist:
01-08-2017
Syddansk Universitet, Kolding
Kolding, Syd- og Sønderjylland
Frist:
01-08-2017