171
171
 ledige stillinger på Magisterjob
313
313
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Grønlands Naturinstitut

Grønlands Naturinstitut

|
Nuuk
|
Indrykket 18-01-2018

Biolog el. lign. søges til Miljøafdelingen, Grønlands Naturinstitut

Vi søger en engageret person der kan være med til at udvikle vores afdeling.

 

Miljøafdelingen vokser og derfor søger vi en ny medarbejder med en videregående naturvidenskabelig uddannelse, gerne indenfor det marine miljø.

 

Tiltrædelse den 1. maj 2018 eller efter aftale.

 

Grønlands Naturinstitut, der rådgiver Grønlands Selvstyre, Kommuner og andre instanser i spørgsmål relateret til de levende ressourcer, søger en medarbejder til Afdeling for Miljø og Råstoffer med tiltrædelse 1. maj eller efter aftale. Medarbejderen skal deltage i det daglige arbejde i afdelingen og forventes derudover at deltage i et eller flere af afdelingens forskningsområder.

 

Afdelingen for Miljø og Råstoffer består i øjeblikket af syv videnskabelige medarbejdere, en tekniker og en afdelingschef. Arbejdsopgaverne omfatter rådgivning, forskning og monitering med henblik på at minimere og afbøde de miljømæssige påvirkninger af naturen i forbindelse med råstofefterforskning og -udvinding.

 

Arbejdsområde:

Som medarbejder i Afdeling for Miljø og Råstoffer vil du sidde med opgaver, der vedrører miljøaspekter i forbindelse med råstofaktiviteter.

 

Du skal deltage i:

 

  • evaluering af de miljømæssige aspekter (VVM) i ansøgninger fra råstofindustrien

  • rådgivning af Grønlands Selvstyre om miljømæssige forhold

  • udformning af strategiske miljøvurderinger

  • forskningsprojekter, der relaterer til afdelingens arbejde.

 

 

Afdelingens medarbejdere indgår i flere forskellige internationale arbejdsgrupper, og du kommer til at samarbejde med forskere fra Grønland, Danmark og andre lande. Miljøafdelingen har en flerårig samarbejdsaftale med Miljøstyrelsen for Råstofområdet, Grønlands Selvstyre og Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) under Aarhus Universitet.

 

Kvalifikationskrav:

 

  • Vi søger en medarbejder med en videregående akademisk uddannelse med naturvidenskabelig baggrund, helst indenfor det marine miljø og gerne med sektorspecifik erfaring på forsker- eller seniorforskerniveau. Ansøger skal have kendskab til et eller flere af afdelingens arbejdsområder, f.eks.:

  • forvaltning

  • undervandsstøj

  • økotoksikologi

  • marin forurening

  • risikovurdering

  • kemiske stoffers opførsel i miljøet.

 

 

Kendskab til det grønlandske sprog og samfund er en fordel, men ikke en forudsætning.

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.

 

Bolig:

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

 

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

 

Tjenestestedet er Nuuk. Der må påregnes nogen rejseaktivitet, både internt i Grønland, men også til øvrige samarbejdslande i forbindelse med feltarbejde, formidling og møder.

 

Yderligere oplysninger:

Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Afdelingschef Josephine Nymand +299 36 12 00, jony@natur.gl, eller seniorforsker Ole Geertz-Hansen, olge@natur.gl  

 

Oplysninger om Naturinstituttet og afdelingen fremgår af instituttets hjemmeside: www.natur.gl.

 

Ansøgning:

Ansøgning mærket Stillingsopslag miljø stiles til afdelingschef Josephine Nymand vedlagt kopi af eksamensbeviser, curriculum vitæ og relevante publikationer mv., der ønskes inddraget i bedømmelsen.

 

Ansøgningen skal være Naturinstituttet i hænde senest den 1. marts 2018 og sendes til:

 

Grønlands Naturinstitut

P.O. Box 570

DK-3900 Nuuk

Grønland

eller med mail til adm@natur.gl.

Kontakt

Grønlands Naturinstitut

Box 570
3900
Nuuk
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
18-01-2018
Udløber:
01-03-2018
Kviknummer:
LJA-54881354
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning
Beliggenhed
Beregn rejse-/ruteplan
Lignende job
Vejdirektoratet - København
København, Storkøbenhavn
Frist:
30-08-2018
UNICEF Danmark
København, Storkøbenhavn
Frist:
11-09-2018