131
131
 ledige stillinger på Magisterjob
261
261
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Odsherred Kommune

Odsherred Kommune

|
Vestsjælland
|
Indrykket 08-11-2019

Afdelingsleder til Læring, Uddannelse og Pædagogik

Afdelingsleder til Læring, Uddannelse og Pædagogik i Odsherred Kommune

Vil du ledelse, og vil du være med til at fortsætte udviklingen af området for børn og unge i Odsherred Kommune? Vil du være med i opbygningen af et nyt center der har tværorganisatorisk samarbejde og stærke børnefællesskaber højt på dagsordenen? Kan du inspirere, udfordre og motivere? Og brænder du for personaleledelse, så er du måske vores nye afdelingsleder til Læring, Uddannelse og Pædagogik.

Center for Børn, Unge og Familier er en sammenlægning af centrene Dagtilbud og Uddannelse og Børn og Familie. Under centret hører Dagtilbud, Skoler, Børnesundhed, PPR, Familieafdelingen, Musik- og Billedskolen, SSP, Ungeenheden og Ung i Odsherred med i alt ca. 1.000 medarbejdere.

Formålet med sammenlægningen af de to centre er at styrke en tidligere, mere helhedsorienteret og sammenhængende indsats for børn, unge og deres familier i Odsherred Kommune. Det nye center har stor fokus på tidlig indsats og forebyggende arbejde.

Vi søger pr. 1. januar 2020 eller snarest derefter en afdelingsleder, der skal stå i spidsen for Læring, Uddannelse og Pædagogik, som består af et erfarent konsulent- og vejleder team og ungeenheden, bestående af ungeguider og UU-vejledere. Der er i alt 28 medarbejdere i teamet.

Din opgave bliver at skabe helhed og sammenhæng i teamet, og støtte hele centrets faglige udvikling herunder det tværprofessionelle samarbejde såvel internt i centret som med eksterne samarbejdspartnere.

Du bliver som ny afdelingsleder en del af et lederteam internt i centret som har fokus på faglighed, kvalitet og høje ambitioner på alle børn og unges vegne og du vil skulle bidrage til, at strategier på hele børne- ungeområdet føres ud i livet.

Om stillingen

Som afdelingsleder bliver din opgave, at opbygge en afdeling der understøtter dagtilbud, skoler og ungeområdet såvel på individniveau som organisationsniveau. Du får en central rolle i at opbygge et tæt samarbejde mellem Læring, Uddannelse og Pædagogik og resten af Center for Børn, Unge og Familier. Du skal have indblik i området fra 0-25 år med den udvikling, der er i spil inden for de enkelte områder, samt arbejde med forskelligartede processer. Du skal i samarbejde med medarbejderne i den nye afdeling udvikle det samlede fagområde, samt sikre drift og økonomi.

Du skal blandt andet sidde med i Ungevisitationen, og du vil have en central rolle i Den Kommunale Ungeindsats.

Kompetencer:

  • Du har indgående kendskab til og erfaring med børne- og unge området

  • Du har kendskab til ungdomsuddannelserne/uddannelsessystemet

  • Du har erfaring med tværprofessionelt samarbejde

  • Du har erfaring med visitationsprocesser

  • Du har erfaring med forandringsledelse og er i stand til både at indgå i og styre forandringsprocesser i forskellige faglige kulturer

  • Du har erfaring med at arbejde med data og omsætte dem til praksis

  • Du kan sikre stabilitet og effektivitet både ift. økonomi, faglighed og personale.

  • Du kan analysere og afdække personalemæssige og organisatoriske behov og handle derefter

 

Som vores nye afdelingsleder har du tæft for både det organisatoriske udviklingsarbejde og personaleledelse, samtidig med at du har et skarpt fokus på styring og opfølgning på mål og resultater. Vi ser meget gerne, at du har lederfaring fra området og en lederuddannelse. Det vigtigste er dog, at du ser dig selv som leder, og er inddragende og lyttende, og at du tør og vil påtage dig lederskabet i alle dets afskygninger, og du kan begå dig i en politisk styret organisation.

Vi forventer, at du:

  • kan danne netværk på tværs af organisationen.

  • har en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til dine medmennesker

  • kan gå forrest, har gennemslagskraft og er handlekraftig

  • kan sikre sammenhæng i en afdeling med vidt forskellige fagligheder

  • er åben og tydelig i din kommunikation og synliggør forventninger, retning og mål, som er forankret i kommunens vision, værdier, politikker og strategier

  • er inddragende og formår at skabe de bedste rammer og forudsætninger for det tværprofessionelle samarbejde

  • prioriterer og skaber et udviklende arbejdsmiljø med høj trivsel

  • formår at skabe overblik også i komplekse problemstillinger og yde sparring og støtte til dine medarbejdere og lederkolleger.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til relevant overenskomst. Vi gør opmærksom på, at straffe- og børneattest indhentes, før ansættelsen kan finde sted.

Ansøgningsfrist 20. november 2019 kl. 23.59.

1. samtale afholdes d. 25. november 2019 og 2. samtale afholdes d. 28. november 2019.

Der vil mellem første og anden samtale blive gennemført en rekrutteringstest, og der indhentes referencer.

Spørgsmål

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Ane Stallknecht, Centerchef

anmst@odsherred.dk

Tlf.: 59 66 65 01 / Tlf.: 21 66 54 17

Ansøgningsfrist:

20. november 2019, kl.: 23:59

Om Odsherred 

Odsherred er et godt sted at bo, arbejde og besøge. Vi har et naturligt fællesskab med plads til forskellighed, spændende jobs, nye muligheder, virkelyst, nysgerrighed og modighed. Vi er stolte af vores natur, som sætter tankerne i bevægelse og inspirerer dem, der vil udvikle måden, vi lever, oplever, arbejder og driver virksomhed på.

Vi har både parcelhuse til fornuftige priser, landejendomme med plads til hobbylandbrug og rig mulighed for at bo i et fællesskab med andre.

Har du familien med, har vi skoler i dit nærområde, skønne daginstitutioner, og så hjælper vi også din partner med at søge job.

Du er altid velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Ida Dreboldt Kofoed-Hansen.

Se mere på https://vejentilodsherred.dk/


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Odsherred Kommune

Rådhusvej 75
4540
Fårevejle
Praktisk information
Oprettet:
08-11-2019
Udløber:
20-11-2019
Kviknummer:
LJA-77269052
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
HR og personale,
Konsulent og rådgivning,
Ledelse
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Københavns Kommune, Socialforvaltningen
København, Storkøbenhavn
Frist:
13-11-2019
Grønlands Selvstyre
Nuuk
Frist:
12-12-2019