119
119
 ledige stillinger på Magisterjob
165
165
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet

|
Nuuk
|
Indrykket 09-01-2020

Adjunkt/lektor i pædagogik med funktion som afdelingsleder

1 adjunkt/lektor i pædagogik med funktion som afdelingsleder på Institut for Læring til besættelse 1. februar 2020 eller efter aftale.

Har du lyst til at stå i spidsen for en uddannelse i udvikling, og har du erfaring med undervisning samt pædagogisk ledelse, så er du måske vores nye adjunkt og afdelingsleder!

Læreruddannelsen er en professionsrettet bacheloruddannelse under Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, på Institut for Læring. Du vil indgå som en del af en undervisergruppe på omkring 25 undervisere.

Institut for Læring har ca. 170 studerende og består af en ordinær læreruddannelse og en decentral læreruddannelse, der fungerer via fjernundervisning og internater. Derudover varetages relevant efter- og videreuddannelser for folkeskolelærere. Institut for Læring er en forskningsbaseret institution, hvor alle undervisere forventes at indgå i forsknings- og udviklingsarbejder indenfor deres arbejdsområde. Ansatte med ph.d.-grad får særskilt forskningstid.

Vi søger en underviser, der brænder for at ruste vores studerende til at varetage rollen som folkeskolelærere i Grønland samt styrke det eksisterende lærerkorps i Grønland gennem relevante efter- og videreuddannelser. Vi søger en afdelingsleder, der kan få studieordningen i spil i forhold til undervisere såvel som aftagere.

Arbejdsopgaver:

  • Varetage undervisning af lærerstuderende i pædagogiske fag

  • Studieledelse i henhold til Inatsisartutlov nr. 12 af 12.juni 2019 om Ilisimatusarfik

  • Studenterkontakt for både centrale og fjernstuderende/decentrale studerende

  • Gennemføre udviklings- og/eller forskningsprojekter, alene og i samarbejde med kolleger og med folkeskolen

  • Indgå i projekter rettet mod udvikling af læreruddannelsen og efter- og videreuddannelserne

 

Vi tilbyder

  • Et arbejdsmiljø i rivende udvikling, hvor der tilstræbes balance mellem selvstændighed og teamwork i arbejdsopgaverne

  • Et levende undervisningsmiljø med engagerede og motiverede kolleger

  • Et aktivt forskningsmiljø med masser af faglige og pædagogiske udviklingsmuligheder

  • Gode muligheder for at udvikle dit lederskab gennem forskellige lederudviklingstilbud og samtidig styrke din faglighed gennem videnskabelige netværkssamarbejder.

 

Faglige kvalifikationer

  • En relevant videregående uddannelse på minimum kandidatniveau, gerne en ph.d-grad

  • Undervisningserfaring og eventuel forskningserfaring

  • Erfaring med pædagogisk ledelse og tilrettelæggelse af uddannelsesaktiviteter og undervisning på læreruddannelser el. lign uddannelser

  • Indgående kendskab til uddannelse og forskning inden for instituttets kerneområde nationalt og internationalt

 

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.


Kontakt

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet

Manutooq 1, Postboks 1061
3900
Nuuk
Grønland
Praktisk information
Oprettet:
09-01-2020
Udløber:
29-01-2020
Kviknummer:
LJA-78811140
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning
Beliggenhed
Lignende job
ENHEDSLISTEN,FOLKETINGSGRUPPEN
København, Storkøbenhavn
Frist:
18-06-2020