100
100
 ledige stillinger på Magisterjob
205
205
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
Professionshøjskolen UCN

Professionshøjskolen UCN

|
Nordjylland
|
Indrykket 12-11-2019

Adjunkter/lektorer til UCN Pædagog

Ansøgningsfrist: 19-11-2019

  

Vi søger undervisere. I de nærmeste år kvalitetsudvikler UCN Pædagog. Sigtelinjerne for indsatsen er især udvikling af stærk handlekompetence hos de studerende samt mere feedback til de studerende.

 

Brænder du for pædagoguddannelsen, og vil du udfordrer de studerende på nye måder?

 

Så er du måske vores nye kollega, som skal være med til at skabe nye stærke læringsmiljøer, kompetente forskningsinformerede undervisningsforløb og professionelle øvelsesbaner, der skærper pædagogers handlekompetence.

 

Pædagoguddannelsen søger senest pr. 1. februar 2020 et antal adjunkter/lektorer.

 

De opslåede stillingerne kan besættes både som fuldtidsstillinger og deltidsstillinger.

De opslåede stillinger besættes som enten midlertidige stillinger på 1 år, 2 år eller som fastansættelser afhængig af ansøgernes profiler.

Ansøgerne bedes angive egne ønsker til ansættelse.

 

Undervisningen foregår primært på pædagoguddannelsen. Desuden kan stillingerne indebære opgaver i UCNs øvrige afdelinger herunder i UCNs efter- og videreuddannelsesafdeling samt deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde.

 

Stillingerne vil foruden undervisning også omfatte tværgående arbejdsfunktioner som studievejledning, projektvejledning i diverse forløb, herunder bachelorforløbet og vejledning i forbindelse med den studerendes praktik.

 

Hvis du er formelt forskeruddannet (Ph.d.-grad) kan du forvente forskningstid i dit første ansættelsesår. Dette kræver godkendelse af forskningsoplæg eller ved godkendelse af igangværende projekt.

 

Generelt for alle stillinger gælder det, at du vil blive tilknyttet ét af pædagoguddannelsens professionsfaglige centre, hvor der samarbejdes om gennemførelse af pædagoguddannelse, efter-og videreuddannelse samt forsknings- og udviklingsprojekter.

 

Pædagoguddannelsen søger om følgende faglige profiler på de tre afdelinger.

 

Aalborg søger om følgende profiler:

  • Faglige kvalifikationer indenfor: Musik, kreative udtryksformer, natur- og udeliv, kommunikation, psykologi, lovgivning med relevans for det pædagogiske arbejde

  • Kendskab til professionen

  • Professionsuddannelse med videreuddannelse på master- og/eller kandidatniveau eller kandidatuddannelse.

  • Ph.d.-kompetence vil blive vægtet

 

Hjørring søger om følgende profiler:

Til efter- og videreuddannelsesopgaver i Neuropædagogisk Kompetencecenter:

 

  • Faglige kvalifikationer indenfor neuropædagogik og specialpædagogik

 

Til grunduddannelsen:

  • Faglige kvalifikationer indenfor kommunikation og coaching, social- og specialpædagogik og dagtilbudspædagogik

  • Kendskab til professionen

  • Professionsuddannelse med videreuddannelse på master- og/eller kandidatniveau eller kandidatuddannelse.

  • Ph.d.-kompetence vil blive vægtet

 

Thisted søger om følgende profil:

  • Faglige kvalifikationer indenfor dagtilbudspædagogik, sproglig udvikling, dansk, psykologi og neuropædagogik

  • Kendskab til professionen

  • Professionsuddannelse med videreuddannelse på master- og/eller kandidatniveau eller kandidatuddannelse.

  • Ph.d.-kompetence vil blive vægtet

 

Er du forskeruddannet (Ph.d.-grad) og forventer forskningstid skal din ansøgning foruden ansøgning, CV og eksamensbeviser indeholde:

  • Forskningsinteresse og -felt, fuldstændig publikationsliste med markering af de vedlagte publikationer, der ønskes taget i betragtning ved bedømmelsen.

  • Der må maksimalt vedlægges 5 publikationer.

  • Dokumentation for undervisningsmæssige kvalifikationer.

 

Vi forventer, at du er samarbejdskompetent, arbejder selvstændigt og befinder dig godt i et udviklingsorienteret miljø, hvor der i perioder er travlt. Vi tilrettelægger arbejdet i teams.

 

Løn- og Ansættelsesvilkår:

Stillingerne er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

 

Ansættes du som adjunkt i en fast stilling, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb. Ansættes du som adjunkt i en midlertidig stilling, vil ansættelsen være uden ret til lektorkvalificering. Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse i henhold til de fastsatte regler om lektorbedømmelse ved professionshøjskoler.

 

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerens Centralorganisation (AC).

 

Tjenestested er knyttet til, hvilke stillinger du søger.

 

Ansættelse sker under forudsætning af ministeriel bevilling.

 

Yderligere oplysninger:

Når stillingen søges, vil du i ansøgningsskemaet blive bedt om at angive hvilken stilling du søger.

 

Ansættelsessamtaler forventes gennemført den 25. november 2019 i Aalborg og den 28. november 2019 i Thisted.

 

Interne og eksterne ansøgere behandles samtidig.

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til studielederne:

 

Stillinger i Hjørring: Henning Holt Christensen, mail: hhc@ucn.dk eller tlf.: 7269 0525

 

Stillinger i Thisted: Dora Leegaard, mail: dol@ucn.dk eller tlf.: 7269 0740

 

Stillinger i Aalborg: Jesper Jensen, mail: jeje@ucn.dk eller tlf.: 7269 0714

 

Læs mere om Professionshøjskolen University College Nordjylland på www.ucn.dk.

 

Læs mere om fremtidens pædagoguddannelse på https://danskeprofessionshøjskoler.dk/paedagoguddannelsen/

 

 

Vi har ca. 9.500 studerende på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, over 8.000 kursister og studerende på efter- og videreuddannelse og ca. 950 ansatte. UCN's aktiviteter er fordelt på en række adresser i Aalborg, Hjørring og Thisted.

 

 


Kontakt

Professionshøjskolen UCN

Mylius Erichsens Vej 137
9210
Aalborg SØ
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
12-11-2019
Udløber:
19-11-2019
Kviknummer:
LJA-77383812
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Forskning og undervisning
Beliggenhed
Lignende job
Københavns Kommune - Kultur- og Fritidsforvaltningen
København, Storkøbenhavn
Frist:
08-01-2020