101
101
 ledige stillinger på Magisterjob
230
230
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Københavns Kommune - Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune - Kultur- og Fritidsforvaltningen

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 08-03-2019

AC teamleder til HR og ledelsessupport i KFF Ejendomsdrift og Service

Vil du være med til at gøre byen klar? 

Vi vil give københavnerne de bedste rammer for at få gode idræts- kultur- og fritids-oplevelser i København, og det kan du blive en vigtig del af. Gode muligheder for at dyrke idræt, låne bøger, blive inspireret af kulturarrangementer og i det hele taget understøtte godt samvær, er et centralt element i at holde Københavnerne sunde, friske og i trivsel.

Ejendomsdrift og Service er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF) i Københavns Kommune, og vores vigtigste opgave er at gøre København klar, så vores borgere får de bedste kulturoplevelser. Du finder os på idrætsanlæg, fodboldbaner, museer, biblioteker, ved udendørsbade, i kulturhuse og svømmehaller, hvor vi har ansvaret for ejendomsdriften, livredning, vedligeholdelse, rengøring og arealpleje af idrætsbaner.  

Ejendomsdrift og Service beskæftiger ca. 250 årsværk fordelt på op til ca. 500 ansatte. I sommerperioden er der yderligere ca. 100 tidsbegrænsede ansættelser at tage vare på i forbindelse med friluftsbade, havnebade og strande. 

Som teamleder i HR og ledelsessupport vil du varetage følgende opgaver: 

  • Det er dine primære opgaver at sikre og udvikle gode rammer for teamets trivsel, lede og fordele arbejdet.  

Derigennem sikrer du at ledere i Ejendomsdrift og Service får den rette service og support til relevante opgaver. Du vil få ansvaret for både den daglige drift samt udvikling af nye initiativer til at støtte opgaveløsningen i E&S. 

Du vil som teamleder referere til administrationschefen og få personaleansvaret for HR og ledelsessupport, der omfatter syv HK-ansatte, der håndterer ledelsessupport, løn- og personaleopgaver, projektledelse af et nyttekorps, behandler vagtplaner og afvigelser i den planlagte mødeplan og håndterer lønkørslen ud fra dette. 1-2 dage om ugen er dit team udstationeret på forskellige lokationer i driften. 

HR og ledelsessupport håndterer også onboarding, rekrutteringsopgaver, ansættelser og indberetter lønændringer, registrering af forsikrings- og arbejdsmiljø- hændelser, samt HR og generel ledelsessupport i tæt samarbejde med den centrale HR-organisation. 

Du vil få ansvaret for at arbejde med initiativer, der støtter lederne i E&S til at højne trivslen og mindske sygefraværet hos alle ansatte i E&S. 

Teamlederen har desuden ansvaret for at hjælpe og understøtte organisationens øvrige teamledere og chefer i HR-spørgsmål. Du kunne eksempelvis være behjælpelig med afklaring af faglige og juridiske spørgsmål, korrekte indkaldelser til kritiske syge- og tjenstlige samtaler, samt eventuelt deltage ved samtalerne og udvikle, implementering og evt. projektledelse af nye HR-initiativer. 

Du får også et ansvarsområde, hvor du sammen med administrationschefen står for kontakt til de faglige organisationer, samt forhandling og indgåelse af lokalaftaler. 

Om dig: 

Du har en akademisk relevant uddannelse. 

Du er fagligt stærk, og du evner personaleledelse i et mindre team, er struktureret, har gode kommunikative evner og trives med mange snitflader i organisationen, samtidig med at du formår at skære igennem og sætte retning, når det er nødvendigt.

Konkret forventer vi, at: 

  • Du er en beslutningstager/løsningsorienteret 

  • Du skaber struktur i forandringer 

  • Du har et ledelsesmæssigt overblik, der kan aktivere og udvikle alles kompetencer 

  • Du er en nærværende lytter, der er god til at skabe tillid omkring person og faglighed 

  • Du har interesse i personalejura, arbejdsret, overenskomster og hviletidsregler m.m. 

  • Du brænder for HR udvikling og at sikre supporten til en dygtig lederstab.

Vi tilbyder: 
En ansættelse som enten special- eller chefkonsulent alt efter erfaring. 

Du bliver en del af Danmarks største arbejdsplads i en nyoprettet organisation, med mere end 500 kolleger, der dagligt arbejder på at gøre byen klar. Desuden får du spændende opgaver, søde kolleger med forskellige baggrunde og mulighed for at sætte dit præg på løn og personalefunktionen og udvikle dig personligt som fagligt. 

Vil du vide mere? 
Har du spørgsmål eller ønsker du en snak om stillingen, er du altid velkommen til at kontakte administrationschef Rasmus Møller Nielsen på 2492 7090. 

Ansættelsesvilkår
Forventet tiltrædelse er den 1. april 2019 eller snarest derefter.

Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 24. marts 2019

Samtaler forventes afholdt den 27. og 28. marts 2019.  

Kultur- og Fritidsforvaltningen 
I Kultur- og Fritidsforvaltningen tror vi på, at tillid og samarbejde både øger medarbejdernes trivsel og højner kvaliteten, produktiviteten og vores evne til at gå nye veje.


Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Københavns Kommune - Kultur- og Fritidsforvaltningen

Nørre Søgade 35
1370
København K
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
08-03-2019
Udløber:
24-03-2019
Kviknummer:
LJA-71389615
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
HR og personale,
Jura,
Ledelse
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen
Odense, Fyn
Frist:
07-04-2019