117
117
 ledige stillinger på Magisterjob
262
262
 ledige stillinger i profiljob netværket
Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference
DTU

DTU

|
Storkøbenhavn
|
Indrykket 27-06-2019

AC-fuldmægtige (2-3) til Danske Universiteter

Danske Universiteter er en samarbejdsorganisation for de otte danske universiteter, som understøtter og koordinerer fælles politikudvikling og interessevaretagelse for universiteterne. Danske Universiteter består af et lille og dynamisk sekretariat i hjertet af København, hvor alle døre er åbne og der er højt til loftet. Der sættes pris på en uformel tone og godt samarbejde på tværs af vores teams, som arbejder med hhv. uddannelse, forskning og universiteternes administration. Vi søger 2-3 ambitiøse og fagligt stærke AC-fuldmægtige, som skal indgå i vores teams for forskning eller administration.

 

Du vil komme til at arbejde med ledelsesbetjening, udarbejdelse af mødemateriale, referater, høringssvar og politiske notater. Meget af arbejdet vil være projektbaseret med en bred samarbejds- og kontaktflade til først og fremmest universiteterne, men også til ministerier, interesseorganisationer og fagforeninger.

 

Der vil i ansættelsen blive lagt vægt på:

 

  • At du er grundig og struktureret

  • At du har analytiske evner og en god forståelse for tal

  • At du tager ansvar for dine arbejdsopgaver

  • At du har let ved at sætte dig ind i nye sagsområder og komplekse problemstillinger.

  • At du har politisk forståelse

  • At du er god til skriftlig kommunikation

 

 

Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse. Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i en interesseorganisation, arbejdet med ledelsesbetjening eller universitetspolitik. Nyuddannede er også velkomne til at søge.

 

AC-fuldmægtig til forskningsteamet

Du vil særligt komme til at arbejde med emner inden for dansk og europæisk forsknings- og innovationspolitik, herunder EUs forskningsprogrammer, forskningsbaseret myndighedsbetjening, ph.d.-uddannelse og iværksætteraktiviteter. Det vil være en fordel, hvis du har interesse for og kendskab til forsknings- og innovationspolitiske dagsordener.

 

AC-fuldmægtig til administrationsteamet

Du vil særligt komme til at arbejde med emner inden for administration og drift af universiteterne, herunder økonomi, it, bygninger og HR. Det vil derfor være en fordel, hvis du har interesse for forvaltning og administrative processer, er dygtig til excel, har erfaring med registerdata fra Danmarks Statistik og kan bidrage med kvalitetssikring og udarbejdelse af talberedskab til en politisk kontekst.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er 37 timer om ugen med start den 1. oktober 2019 eller snarest muligt. Lønnen fastsættes efter AC-overenskomsten for medarbejdere i staten.

 

Dit arbejdssted vil være: Fiolstræde 44, 1. th, 1171 København K, men der kan lejlighedsvist forekomme mødeaktivitet andre steder.

 

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 12. august 2019 og du bedes angive hvilket af de to teams, som du søger ansættelse i.

 

Da vi administrativt hører under Danmarks Tekniske Universitet, foregår rekruttering igennem deres it-system. Åbn linket "Ansøg online", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

 

Har du spørgsmål til stillingen eller arbejdspladsen, kan du kontakte direktør Jesper Langergaard på 9350 7291,/ jl@dkuni.dk eller tillidsrepræsentant Kira Vinberg på 3336 9818 / kv@dkuni.dk.   

 

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34.

 

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

 

Læs mere om Danske Universiteter på https://dkuni.dk/.


Kontakt

DTU

Fiolstræde 44 1.th
1171
København K
Praktisk information
Oprettet:
27-06-2019
Udløber:
12-08-2019
Kviknummer:
LJA-74247613
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Administration,
Analyse
Beliggenhed
Lignende job
Copenhagen Business Academy
København, Storkøbenhavn
Frist:
21-10-2019