35
35
 ledige stillinger på Magisterjob
84
84
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

|
Nuuk
|
Indrykket 30-12-2020

AC-fuldmægtig til Miljø- og Beredskabsafdelingen

Miljø- og Beredskabsafdelingen søger en dygtig og engageret medarbejder med gode generalistegenskaber til at bidrage til et grønnere Grønland.

Kort om arbejdsstedet

Du vil komme til at være en del af Miljø- og Beredskabsafdelingen, som er en del af Departementet for Forskning og Miljø. Arbejdet i afdelingen foregår i et spændende og fagligt udfordrende miljø med gode muligheder for faglig udvikling. 

Miljø- og Beredskabsafdelingen har ansvaret for en række sagsområder herunder affald, drikkevand, kystnært havmiljø, spildevand, VVM, emballage, særligt forurenende virksomheder og beredskab. Afdelingen har endvidere ansvaret for forvaltningen af en række internationale aftaler omkring miljøbeskyttelse. Afdelingen er normeret med en afdelingschef og 12 AC-fuldmægtige.

Du vil blive del af en arbejdsplads med gode kollegaer, en uformel omgangstone og hvor trivsel og udvikling prioriteres højt.

Dine arbejdsopgaver

Du kan forvente en spændende hverdag, præget af mange forskellige typer af opgaver, der ofte afhænger af, hvilke henvendelser der kommer enten fra politisk side, borgerne eller kommunerne. Vi forventer, at du blandt andet kommer til at arbejde med rammer for gode affaldsløsninger, herunder gennemførelsen af Naalakkersuisuts affaldshandlingsplan 2020-2031 og projekter finansieret af Miljøfonden.

Arbejdet indebærer samarbejde med andre afdelinger i departementet og andre myndigheder i Selvstyret samt eksterne samarbejdspartnere, særligt kommunerne og det fælleskommunale affaldsselskab ESANI A/S.
 
Opgaverne omfatter bl.a.:

  • Politisk betjening, herunder udarbejdelse af notater, politiske oplæg og politiske budskaber
  • Rådgivning og vejledning af kommuner og virksomheder
  • Udarbejdelse og revision af love, bekendtgørelser og retningslinjer
  • Udviklingsprojekter inden for miljøområdet
  • Udarbejdelse af informations- og vejledningsmateriale
  • Udviklingsprojekter inden for miljøområdet
  • Ledelsesbetjening



Du vil komme til at arbejde tæt sammen med de øvrige medarbejdere i afdelingen, og du vil kunne få opgaver inden for hele miljøområdet. Afhængigt af din uddannelse, baggrund og interesse vil du kunne få opgaver inden for f.eks. affaldsløsninger, drikkevand, havmiljø, olieberedskab, VVM, særligt forurenende virksomheder, spildevand, emballage og affald.

Vores forventninger

Vi ser gerne, at du har:

  • En videregående akademisk uddannelse, eller anden relevant faglig baggrund
  • Interesse for og viden om miljøområdet generelt
  • Erfaring med projektstyring, herunder økonomi eller budgetopfølgning
  • Erfaring fra en politisk styret organisation 
  • Erfaring fra en offentlig forvaltning eller fra en rådgivende virksomhed
  • Evne til at formidle komplekse problemstillinger i et klart sprog
  • Gode samarbejdsevner samt evne til at holde mange bolde i luften 
  • Gode sproglige kompetencer, herunder engelsk, dansk og grønlandsk



Du har det godt med politisk opmærksomhed om de opgaver, du løser, og du evner at formidle komplekse problemstillinger i et klart sprog. Vi lægger vægt på, at du er selvstændig, engageret, effektiv og har et godt humør.

Løn og ansættelsesforhold

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

Bolig

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Karen Anne Arleth på telefon (+ 299) 34 54 65 

Ansøgning:

Ansøgningsfristen er d. 25. januar 2021
Tiltrædelsesdato er 1. marts 2021 eller snarest muligt
Samtaler forventes afholdt i uge 4.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke Send ansøgning.

Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.


Om Naalakkersuisut


Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning

Imaneq 1A - 801
3900
Nuuk
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
30-12-2020
Udløber:
25-01-2021
Kviknummer:
LJA-81531704
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Miljø
Beliggenhed
Gem annonce
Lignende job
Grønlands Selvstyre, Departementet for Natur, Miljø og Forskning
Nuuk
Frist:
25-01-2021
Egedal Kommune
Egedal, Nordsjælland
Frist:
20-01-2021