171
171
 ledige stillinger på Magisterjob
313
313
 ledige stillinger i profiljob netværket
Gem annonce
Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

|
Fyn
|
Indrykket 09-07-2018

2 AC-teknikere til Cirkulær Økonomi og Affald (genopslag)

Kunne du tænke dig at arbejde med at udvikle og understøtte den cirkulære økonomi? Og vil du være med til at sikre miljømæssigt forsvarlig håndtering af farligt affald eller bygge- og anlægsaffald? Miljøstyrelsen søger 2 teknisk-fagligt stærke AC'ere, der skal arbejde med henholdsvis nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald og klassificering og håndtering af farligt affald. 

 

Miljøstyrelsen 

Vi arbejder for at sikre rig natur, rent miljø, sikker kemi og grøn produktion. Du skal være med til at etablere styrelsen og den ny organisation sammen med mange andre dygtige og engagerede medarbejdere. Du og dine kolleger skal være blandt landets dygtigste medarbejdere inden for en lang række spændende fagområder på natur- og miljøområdet, og du skal være med til at gøre Miljøstyrelsen til en hovedindgang for viden om Miljø og natur og til en af statens bedste arbejdspladser. 

 

Det bliver en tid med forandringer og udfordringer, men vi lover, at det bliver interessant og spændende, når vi sammen med ca. 800 kolleger i Odense og resten af landet bliver styrelsen med øjne, ører og hænder på natur og miljø i Danmark. 

 

Enheden Cirkulær Økonomi og Affald 

Cirkulær Økonomi og Affald løser opgaver i forbindelse med genanvendelse og forebyggelse af affald, affaldshåndtering og regulering på jordforureningsområdet. Vi arbejder også med sagsbehandling vedr. import og eksport af affald, med regler for ophugning af skibe, producentansvarsordninger samt affaldsdata. Vi er ca. 50 medarbejdere.

 

Jobbet vedr. bygge- og anlægsaffald

Du skal:

 

  • Igangsætte, udbyde og følge projekter om hvordan problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald påvirker miljøet. Projekterne skal sikre et solidt fagligt grundlag for vejledning og lovgivning om nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald 

  • Levere input til udarbejdelse af lovgivning om nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald 

  • Levere input til strategier for nyttiggørelse og håndtering af bygge- og anlægsaffald 

  • Udarbejde vejledninger om nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald

  • Vejlede kommuner om reglerne om nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffald

  • Deltage i arbejdet i EUs tekniske komité om affald     

 

 

Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau indenfor området, det kan være kemiker, ingeniør, biolog, agronom eller geolog, og du har solid faglig viden om kemikalier, herunder POP-stoffer og risikovurderinger i forhold til miljøet, herunder grundvandet. 

 

Det er en fordel, hvis du har:

 

  • Fagligt kendskab til problemstillinger vedr. forskellige fraktioner af bygge- og anlægsaffald

  • Kendskab til praktisk håndtering og lovgivning om bygge- og anlægsaffald, herunder håndtering af affald, som indeholder POP-stoffer

  • Erfaring fra arbejde i en myndighed

 

 

Jobbet vedr. farligt affald

Du skal især arbejde med klassificering af farligt affald med udgangspunkt i kemien i affaldet. Dine opgaver indebærer forvaltning af regler om farligt affald, herunder rådgivning og udarbejdelse af vejledninger til kommuner og virksomheder. Opgaverne omfatter også arbejde under Basel-konventionen om grænseoverskridende transport af affald og deltagelse i internationale- og EU-møder.

 

Du skal have kemisk forståelse og kendskab til klassificering af kemikalier, og du skal have lyst til internationalt arbejde.

 

Du har en relevant uddannelse på kandidatniveau, det kan være kemiker, ingeniør, biolog eller lignende. Det er en fordel, hvis du har teknisk og faglig indsigt i affaldshåndtering, herunder affaldsegenskaber og forskellige behandlingsteknologier for affald.

 

Til begge stillinger ønsker vi os kollegaer, der kan sætte hak ved:

 

  • Skriver godt på både dansk og engelsk, og er i det hele taget god til at kommunikere

  • Er selvstændig, effektiv, god til at skære opgaverne til, og har et godt humør, også når der er travlt   

  • Trives med opgaver under stadig forandring og kan håndtere mange forskellige sager på én gang

  • Kan lide at samarbejde med kolleger med forskellig faglig baggrund

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse i henhold til gældende overenskomst. Stillingerne kan både være midlertidige (3 år) og faste. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner.

 

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Kontorchef Sonja Canger tlf. 40 85 98 52 (træffes dog ikke i juli) eller Funktionsleder Berit Hallam tlf. 40 61 56 52.

 

Sådan søger du stillingen

Du søger stillingen online ved at trykke på "Søg stillingen" til højre i stillingsopslaget. Dine oplysninger vedlagt ansøgning og CV skal vi have senest den 19.08.2018.

 

Vi forventer at holde samtaler 22. og 23. august 2018. 

 

Miljø- og Fødevareministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.

 

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Vi er statslig myndighed for natur, vand og miljø og arbejder for at sikre en bæredygtig balance mellem beskyttelse af natur og miljø, benyttelsen af naturressourcer og gode rammer for borgere og virksomheder. Vejen til en rig natur, et sundt miljø, og gode, grønne rammer for borgere og virksomheder går via åbenhed og dialog, for vi tror på, at de bedste miljøløsninger findes, hvis vi samarbejder med alle interessenter. Dialog med kommuner, borgere, erhvervsliv og andre myndigheder er centralt i vores arbejde. Miljøstyrelsen har ca. 1.000 medarbejdere fordelt på hovedkontoret i København og 10 enheder over hele landet.

Du har ikke knyttet nogen dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel eller klikke på knappen "Annuller" og vedhæfte dokumenter, før du sender din ansøgning igen

Kontakt

Miljø- og Fødevareministeriet, Miljøstyrelsen

Englandsgade 25
5000
Odense
Danmark
Praktisk information
Oprettet:
09-07-2018
Udløber:
19-08-2018
Kviknummer:
LJA-63183031
Jobtype:
Fuldtid
Arbejdsområde:
Miljø,
Økonomi og regnskab
Beliggenhed
Beregn rejse-/ruteplan
Gem annonce
Lignende job
Miljø- og Fødevareministeriet - Landbrugsstyrelsen
Syd- og Sønderjylland
Frist:
26-08-2018
Aarhus Universitet Silkeborg
Silkeborg, Midtjylland
Frist:
24-08-2018